356 / 646
Nytaarsrevolten 1860.
347
den vanskelige Opgave at skulle »regere uden om Kø
benhavn«.
Thi København var nationalliberal fra øverst til
nederst, — i Henseende til politisk Trosbekendelse var
der ingen Forskel paa Universitetets Professorer og Lære
drengene paa Gaden. De nye Ministre modtoges derfor
straks med Ringeagt og Spot. Gadedrengene løb i Flok
gennem Byen, idet de sang i Takt:
Rot — w itt!
Godt S k id t!1)
Og Studenterne stillede sig ugenert op foran Kultus
ministerens Vinduer og sang: »At Slyngler hæves til
Ærens Top«2). Kultusminister Borgen var i Virkelig
heden en dygtig Mand; men man gik dengang uden vi
dere ud fra, at det var en Beskæmmelse for Kirken og
Videnskaben at skulle ledes af en Skolemand, der ikke
havde udgivet andet end nogle danske Læsebøger.
Ministeriets Løbebane blev kort og tornefuld. Det
var d. 2. Dec., det blev udnævnt, og d.
8
. opførtes paa
Kasino Erik Bøglis Lystspil »Grevinden og hendes Sø
skendebarn«. Hermed havde Angrebene paa Grevinde
Danner fundet den Form, som skulde til. Replikkerne
fra Scenen skar bedre igennem end de tidligere Artikler
i Smudsblade og Flyveskrifter, og nu kunde Publikum
faa Lov til selv at agere med. 42 Gange gik Stykket
over Scenen for fuldt Hus. Københavnerne stormede
Kasino for at se det, og Teatret bragede af Bifald, naar
det lød oppe fra Scenen:
Jeg hader den, som steg fra Dybet,
Bedækket med et Folks Foragt.
x) Efter Meddelelse af Hr. Herman Trier.
2) Det fortælles, at Studenterne den første Aften tog fejl af Huset.
En Borgermand i dyb Negligé aabnede da et Vindue og sagde venligt
til dem: »De tager fejl, mine Herrer, det er derovre«, og saa pegede
han hen mod Borgens Gadedør.
23*