382 / 646
Nytaarsrevolten 1860.
373
her. Moder svarede, at vi boede her, og at Pigen netop var
paa Trappen for at lukke os op, men Politibetjentene raabte,
at det var Snak, vi skulde straks følge med paa »Kammeret«.
Uagtet Moder og vi alle protesterede, maatte vi virkelig gaa
med, og jeg var nærved at synke i Jorden, da jeg saa de Folk,
m ed hvilke jeg og vi alle maatte sidde paa Bænk sammen
h e le N a t t e n i n d t i l om M o r g e n e n . Det var rigtignok aldrig
faldet m ig ind, at jeg kunde komm e i et saadant Selskab. Dog
var flere andre pæne F olk i samm e ulykkelige Stilling, blandt
andre en Grosserer, som fulgte to Damer hjem , og tilligem ed
dem maatte gøre os Selskab. Om Morgenen tidlig blev vi for
hørte tilligem ed alle de øvrige, maatte sige vort Navn, Alder,
S tilling osv. til en Mand, som førte det ind i en Protokol, og
fdi derpaa Lov at gaa, og jeg forsikrer Dem , at jeg var meget
glad over ikke straks at b live sluttet ind i Spindehuset, thi jeg
frygtede næ sten for, at man havde noget Saadant til Hensigt. —
Da jeg er fremm ed her i Byen og blot ophold er m ig her for
en Tid med min Moder, ved jeg naturligvis ikke, om det er
alm indeligt, at K jøbenhavns P oliti behandler Damer paa denne
Maade; i vor H jemstavn Christiania var det umuligt, men vi
staa vel sagtens der noget højere i Kultur, i det Mindste har
jeg altid hørt det hjemm e, og jeg maa nu vel tro det. I W ien
og Paris have vi ogsaa været, men det vil jeg nu ikke tale om ,
th i jeg tror, at der blev Oprør, om man saaledes trak Damer
paa Politikam ret. Jeg kan vel ogsaa nok tænke, at Saadant er
sket im od D eres Y illie, men det er alligevel sket, og det kan
ske oftere i d isse Dage, da der hvert Øjeblik sker Opløb, og
den U skyldige, som gaar hjem , ikke altid kan undgaa at komm e
i Trængslen. Min Anmodning til Dem er derfor, at P o liti
betjentene og Vægterne maa blive underrettede om, at Damer
bør være fritagne for at anholdes paa denne Maade, da de
naturligvis ikke have noget med Opløbet at bestille. Man
skulde tro, at Sligt faldt af sig selv, men da de danske P o liti
betjente ikke ere vittige nok til at begribe det, haaber jeg, at
De vil underrette dem derom , isæ r da vi ikke kunne komm e
hjem før Foraaret, og jeg slet ikke ved, hvad der kunde
hænde mig, naar jeg en anden Gang blev slæbt paa Kammeret;
for Gjentagelsen kunde jeg maaske virkelig komm e i Spinde
huset. T ilgiv m in D ristighed og vær overbæ rende im od Damer;
De kan tro, at De staar Dem bedst derved. I Haab herom for
b liver jeg
D eres T jenerinde.
K jøbenhavn d. 12. Jan. 1860.