387 / 646
378
Nytaarsrevolten 1860.
lene var virkelig store og tydelige, støbte af Metal og
lette at læse. Her havde Pryglene fra Nytaarsaften en
delig en Gang affødt et godt Resultat, — og andre og
større skulde snart følge efter.
Thi der blev nu for Alvor taget fat paa den Omordning
af det københavnske Politi, som saa længe havde staaet
paa Dagsordenen, og ved Loven a f 11. Febr. 1863 sank
det gamle System fra Frederik VI.s og Kierulffs Tid i
sin Grav. Politistokken blev afskaffet, og vort nye Politi
blev organiseret og bevæbnet efter engelsk Mønster. Den
74aarige Bræstrup fik sin Afsked, og fra Helsingør hen
tedes den nye Tids Mand, Politidirektør
Crone,
der med
lykkelig Haand førte den nye Lov ud i Livet og orga
niserede Københavns Politi i det væsentlige saaledes som
vi kender det endnu. —
Det er vel gaaet Læserne af denne Artikkel paa
samme Maade som det gik hele Offentligheden i Køben
havn i 1860: at de under alle disse Optrin mellem
Publikum og Politiet ganske ha r glemt det, som var
Sagens Begyndelse: Ministerskiftet i December 1859,
Rotwitt og Bondevennerne. Nytaarsrevolten, der oprin
delig var begyndt i et helt andet Øjemed, forvandlede
sig jo ret hurtigt til et Mellemværende mellem Folk paa
Gaden og Politiet; paa dette Punk t blev den staaende,
og netop derved fik den varig Betydning. Det var først
disse Atteners Slagsmaal, der gjorde en Ende paa Politi
stokkens Herredømme, ja paa Absolutismens hele Politi
regimente i København, medens de derimod blev uden
Betydning for Frederik VII.s Forhold til Berling og Grev
inde Danner.
Alligevel spørger maaske en og an d en : hvorledes
gik det saa med Rotwitt og Venstreministeriet? Ak ja,
det er snart fortalt. Efter to Maaneders stormfuld Mi
nistertid døde pludselig Ministeriets Chef og bærende