383 / 646
374
Nytaarsrevolten 1860.
Artiklens Forfatter var den bekendte Historiker Pro
fessor
Tyge Becker.
For en Nutidslæser vil det ikke være
vanskeligt at se, at Brevet kun er en fri Omdigtning af
Elsters Beretning om de fem Damer paa Politikammeret;
men saa uvant var man endnu dengang med en saadan
journalistisk Anvendelse af »Dichtung und Wahrheit«, at
Historien blev taget ganske bogstaveligt. Da saa »Ber-
lingske Tidende« officielt kunde meddele, at der ikke
fandtes nogen norsk Dame blandt de af Politiet an
holdte, maatte Redaktør Bille til selv at meddele, at
Brevet var »en æsthetisk Fiktion«. De mere højtidelige
Blade forsømte naturligvis ikke at udtrykke deres Mis
billigelse af deres unge Kollegas ubésindige Adfærd, og
baade »Fædrelandet« og »Berlingske Tidende« ofrede
flere Spalter paa at bevise det usømmelige i en saadan
Journalistik. Men længe efter var »den norske Dame«
i Folkemunde, og naar en Historie af tvivlsom Sand
hed blev fortalt, da hed det: Det er vist den norske
Dame1). —
Men over saadanne muntre Smaaepisoder, som Nyt-
aarsfejden var saa rig paa, glemte man ikke Sagens al
vorlige Side. Det er tidligere omtalt, at Skoleinspektør
Brix
havde krævet en Undersøgelse af Politiets Optræden
Nytaarsaften, og da denne Sag kom til Behandling d. 9.
Jan ., benyttede Borgerrepræsentanterne Lejligheden til,
ligesom i 1858, at slaa et alvorligt Slag mod det hele
bestaaende Politisystem.
Brix
hævdede, at Politiets Adfærd hin Nat havde,
efter alle Beretninger, været i Strid med de Anskuelser,
der af Borgerrepræsentationen var gjort gældende med
Hensyn til Politimyndighedens Benyttelse, — Anskuelser,
som navnlig havde faaet et Udtryk i Forsamlingens tid
ligere Beslutning, at Politiet ingensinde maatte være be*) Jakob Davidsen: Fra vore Fædres Tid, 348.