391 / 646
382
Københavnske Tilstande omkring 1820.
foretoges af Menighedens ordinerede Kateket, Hr. Isac
Noah Mannheimer, og gik for sig paa følgende Maade:
Højtideligheden aabnedes med den 33te Psalme, oversat
af cand. theol. Boye, sat i Musik af Organist Weyse,
og afsunget af et Selskab Dilettantere, der ledsagedes
af Basun og Orgelværk. Derpaa udviklede Kateketen,
efter en kort Bøn i Anledning af Dagens Højtidelighed,
i en fyndig og kraftfuld Tale, den paa en sand Oplys
ning grundede Gudsfrygts Væsen efter Teksten Job. 28 c.
20—28 v., hvorpaa han, efter at have ladet afsynge den
1ste Psalme, overhørte sine Konfirmantere i de Religions
sandheder, de havde lært efter den Kongl. anordnede
Lærebog i den mosaiske Trosbekendelse, og tog det
højtidelige Løfte af enhver især af dem, at de oprigtigen
troede paa en eneste, almægttg Gud, paa den mosaiske
Tros Guddommelighed, paa den Forpligtelse at skulle
elske Gud og Næsten, og paa et tilkommende Liv, hvori
de skulde erholde Belønning og Straf efter deres Hand
lingers Beskaffenhed. Han opmuntrede dem derpaa i
en rørende Tale til at nære de Følelser, han havde
indprentet i deres Hjerter, og til beständigen at søge at
vedligeholde dem, paa det han aldrig skulde komme
i den sørgelige Nødvendighed at fortryde den Dag, da
han havde modtaget sit hæderværdige Kald, og besvor
dem, ved den Samvittighedsfuldhed, hvormed han selv
havde opfyldt sit Embede, til ligeledes at iagttage deres
Pligter. Derpaa gjorde han Plads for Overrabineren,
Præsten Hr. Abr. Gedalia, der ligeledes søgte at bestyrke
de nyoptagne Medlemmer i deres Tro, og derpaa gav
dem sin Velsignelse i det hebraiske Sprog. Nu besteg
Kateketen atter Talerstolen, lod afsynge den 23de Psalme,
holdt en Slutningstale i Anledning af den festlige Hand
ling, og uddelte Velsignelsen over den hele talrige Fo r
samling, der med inderlig Deltagelse havde været til
stede ved Højtideligheden. Det hele endtes til sidst