566 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
557
maaske virkelig ha r været benyttet som Vagttaarn, har
det ikke ligget paa Slotspladsen, thi det fremstiller utvivl
somt Helligaandskirkens T aa rn , som netop var under
Opførelse i det Decennium, Billedet siges at stamme fra.
Kancellibygningens Taarn, der ogsaa er vist paa Braunius’
Prospekt, og hvis spinkle Dimensioner ere vel kendte
fra bevarede Kort fra Tiden omkring 1700, ha r sikkert
aldrig været et Vagttaarn, men har kun rummet Byg
ningens Trapper.
Dersom Navnet Bytaarnet skal betegne, at Taarnet
ikke var Bispens men Byens Ejendom, er der næppe
Grund til at søge dets Plads paa Bispens Holm, Slots
holmen; men muligvis bærer det sit Navn, fordi det
forsvarede Adgangen fra Byen til Holmen, og da har
det vel ligget som et Porthus eller Porttaarn ved Højbro.
Maaske er det gamle Murværk, som Rosenkjær fandt
her, netop Bytaarnets Ruiner. Begivenheden i 1342 taler
nærmest for denne Hypotheses Rigtighed.
Navnet B lid e b ro kunde maaske forklares enten ved,
at der har været opstillet Blider til Broens Forsvar eller
som en Erindring om Kampen i 1296
l),
da Borgerne
gjorde Oprør paa Grund af den strænge Stadsret af 1294
og beskød Slottet med Blider, formodentlig netop fra
Højbro, thi der ligger Kysten Slottet nærmest. Borgerne
hk jo en alvorlig Mindelse om denne Kamp i Form af
en ny Jordskyld paa alle Ejendomme i Byen.
Den næste Adgangsvej til Kysten, N is s e g a n g e n , er
vistnok identisk med »del lille F i s k e r s t r æ d e i Nikolaj
Sogn«, som om talesi 14562), og som vistnok oprindelig har
ført op til den Del af Amagertorv, der hed Fisketorvet.
Det viser, at Benyttelsen af Gammel Strand som Landings
plads for Fiskerbaadene stammer fra meget gammel Tid.
]) K. D. I 62.
2) K. D. I 192 jfr. K. D. II 105, 126.