564 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
555
været en livlig Trafik. Fra Øst til Vest ere Vejene A d m ir a l
g a d e , L ille og S to re F æ r g e s træ d e , H ø jb r o s træ d e
og N is s e g a n g e n . De ere alle indtegnede paa Fig. 7.
Af disse ere utvivlsomt Færgestræderne de ældste,
thi de førte ned til F æ r g e b r o e n , hvorfra Overfarten
til Am ag e r fandt Sted gennem det smalle Sund mellem
S lo ts h o lm e n og B r em e r h o lm e n . Af selve Færge
broen er det endnu ikke lykkedes at finde noget Spor;
dens Plads maa vel søges imellem de to Stræder; den
nævnes første Gang 1390, da
Tyge Nielssøn Smed1)
sælger
en Fjerdedel af Gaarden, som ligger norden for »Fæ rie -
b roo« og som strækker sig til en Brønd, der vistnok
ogsaa senere er nævnt i Skøder paa Ejendomme i denne
Karré.
Jeg formoder, at Færgebroen er identisk med Landings
pladsen i G am le b o d e h a v n , der omtales i en Note til
Stadsretten af 1294, og at de usædvanlig smaa Karréer
mellem Færgestræderne og Admiralgade paa den ene,
Kirkestræderne og Østergade paa den anden Led endnu
ere Vidnesbyrd om de gamle Boder, hvorefter Havnen
benævnedes; de større Karréer for faste Bebyggelser have
mulig tillige rummet Havepladser, der vare unødvendige
ved Markedsboderne.
Højbrostræde ha r vistnok begrænset de gamle Boders
Grund mod Vest. Strædet er næppe ældre end Højbro,
og Retningen for den ældste Bros Pæle saavel som Ris
vejen til Niels Hemmingsens Gade, eller vel rettere sagt
til Teglværket paa Graabrødreklostrets Grund, viser, at
den lave og fugtige Eng vest for Strædet var ubebygget
paa Absalons Tid.
Oluf Nielsen
og andre ældre Fo r
fattere have ment, at Højbro, der ikke nævnes ved dette
Navn i Dokumenter ældre end 1433, ogsaa stammede
omtrent fra dette T idspunk t, idet man gik ud fra den
x) Kr. Erslev: Rep. dipi. R. Dan. mediæv. II p. 345.
36*