550
Bidrag til Københavns Topografi.
»Risvejen1) viste sig i Kloakudgravningen fra udfor
sidste Vindue i Slotsruinernes Hovedfløj henimod Slots
k irken2), hen forbi Mellembygningen og næsten hen for
Kirkedøren i Slotskirken. Udgravningen gik skraas hen
over Vejen, saaledes at man ved Slottet fik fat i Rod
enderne og slap ud gennem Topenderne ved Slotskirken.
Risene laa tæt i flere Lag, alle med Toppen mod Slottet
og Rodenden mod Kanalen.«
Vejens Retning, vinkelret paa Risene, kunde omtrent
bestemmes ved en Linie fra Hushjørnet ved Højbro Plads
og Gammel Strand til Fremspringet paa Slottets Midt
parti.
Risene laa paa et ca.
0,3
m tyk t, dyndagtigt Lag,
uden iblandede Murbrokker o .l.; et enkelt Sted sporedes
Gødning, som
0111
den kunde være flydt ud over Vejen
og ind mellem Risene fra en nærliggende Stald.
Rosenkjær havde, da han gav Beskrivelsen, det Ind
tryk , at Dyndlaget under Vejen var sammenpresset af
et Moselag af indtil 1 m Tykkelse. Denne Tanke er i
og for sig usandsynlig; Leret under Dyndet ligger nem
lig omtrent i daglig Vande, og Vejen fører lige ned til
den nærliggende Strandbred; under disse Forhold kan
der umulig have været et Dyndlag op til l,o m over
daglig Vande.
Det er mig ogsaa bekendt, at Rosenkjær ændrede
sin Opfattelse, efter at han havde haft Lejlighed til at
iagttage store Dele af Slotsholmens oprindelige Overflade
under Udgravningerne af Absalons Borg. Dyndlaget er
gennemæltet under Transporterne ad Risvejen, men dets
Tykkelse svarer godt til det Muld- og Sandlag, der ellers
er paavist over Leret paa Holmen. Holmens naturlige
') Indb. af 13/io 02 i R. M. A.
~)
Dette Sted er efter Rosenkjærs Opgivelse (»Samfundet« 8/< 05
Nr. 1906) sammenfaldende med Ydersiden af den gamle Slotsgrav, og
dette stemmer med ældre Kort.
KØBEHHÅTH&
KOHETJ
21
r. 3 IB LI 0TSXHi /
LÆSESALEN
CHRISTIANSHAVN