Bidrag til Københavns Topografi.
549
Kampestenene have snarere baaret en Hegnsmur for
V r a g e r b r o e n eller været Facademur for nogle ukendte
Boder, knyttede til denne og nedrevne før 1673; de
ejendommelige Plankegulve, ca. 0,6 m over daglig Vande,
kunde tyde herpaa. De forbrændte Plankeværksstolper
stamme sikkert fra en Indhegning, der har afløst Mur
værket; saavel Ildebranden i 1728 som den i 1795
rasede paa dette Sted.
Foruden disse Undersøgelser har Rosenkjær i denne
Del af den ældste Kyst fundet Resterne af den ældste
H ø jb ro . Dette Fund interesserede med Rette Rosen
kjær meget, og han har derfor omtalt det ikke alene i
sin Bog »Fra det underjordiske København«, men ogsaa
i flere andre Artikler og Beretninger1). Disse sidste ere
mere fyldestgørende end Beskrivelsen i Rosenkjærs Bog,
og naar man sammenholder dem med den Skitse, som
ledsager Rosenkjærs Indberetning til Nationalmusæet, og
med Vej- og Kloakvæsenets Kort over Kloakledningen
paa Slotsholmen, er det muligt at fremstille en i alle
Hovedtræk korrekt Tegning af Fundet.
Kloaken paa Slotsholmen ligger parallelt med og
ca.
10,7
m fra Slottets Facade mod Kanalen; den bøjer
derefter med et ca. 14 m langt Knæk udenom Slots
kirkens nordøstlige Hjørne og fortsætter med en længere
retlinet Strækning ad Gaden mellem Slotskirken og
Kanalen, saaledes som vist paa vedføjede Fig. 7. Bredden
af Kloakudgravningen anslaar jeg til 1,25 m.
I denne Kloakudgravning fandt Rosenkjær en Ris
vej, en Stenkastning, noget Murværk og Pæleværk, lige
som han fik bestemt det faste Lers Højde over daglig
Vande.
0 Indb. af 13/ 10 og 9/u 02 i R. M. A. — Indb. af 5/s 02 i Nat. M. A.
— »Frem« Nr. 48 1902. — »Samfundet«
SU
05 Nr. 1906. — Fra d. u.
Kbh. p. 7— 8, 75.