548
Bidrag til Københavns Topografi.
utilhugne Sten, som vare forbundne ved stærk Mørtel.
Et Par Steder, hvor de store Sten blev tagne op helt
til Bunden, var der røde Murstensbrokker og Mørtel
under dem. Jeg saa ingen Steder den egentlige Bund.
En lignende Kampestensmur fandtes et Stykke fremad
til den anden Side af den tilhugne Mur. Længere henne
mod Naboløs laa dog de store Sten uden Bindemiddel,
og de laa heller ikke saa dybt. De laa paa løs Fyld.
Paa den største Del af den Strækning, hvor Stenene vare
forbundne med Mørtel, laa der udenfor Kajmuren ud
mod Kanalen Planker, som løb langs med Muren; dog
var der paa et enkelt Sted nogle, som laa med Enden
ind til Muren. Disse Planker laa vist knapt 1 Alen over
Vandstanden. De vare ca. 3 Tommer tykke, og de laa
paa Pæle, hvortil de vare fastgjorte med Trænagler, og
de vare i Beglen stærkt forraadnede.
Der stod nogle Steder svære Pæle, Bjælker, lige
udenfor Kajmuren; de ragede op over Muren. Der var
ogsaa nogle Steder P lanker paa. Man kunde hist og
her se, at der havde været Ild i dette Plankeværk eller
Bolværk.«
Rosenkjær gaar, som det vil ses, ud fra, at denne
Mur oprindelig har været en Kajmur, og maaske kan
han have Ret for den Dels Vedkommende, hvor der var
anvendt kløvede Sten; Teglstensmurværket af uæltet Ler,
som er forankret til Granitmuren, tyder da paa, at man
her staar overfor et middelalderligt Anlæg.
De øvrige Dele af Muren ere derimod afgjort ikke
Kajmure. Rosenkjær siger, at mod Vest ligge Stenene
ret højt op paa løs Fyld. De maa være fundne inden
for Tomten af Valkendorfs Vejerhus og have rimeligvis
tilhørt Fundamentet for et Skillemur i dette. Mod Øst
siger Rosenkjær selv, at der under Stenene var Mur
brokker, altsaa Fyld, og at han intet Steds har set den
faste Bund. Dette tyder heller ikke paa et Bolværk.