56
Fra det underjordiske København.
ren Kalk, der var brugt. Det er vistnok rimeligere at
antage, at Absalon eller hans Bygmestre har set, at
man paa Saltholm kunde bryde Kalkstykker, som kunde
tilhugges til Bygningsmateriale, og at de ha r kunnet
ligge i Aarevis udsatte for Vejrligets Paavirkning uden
at forvitre.
Da nu Absalon fattede Planen om at bygge Frue
Kirke, har han bestemt sig til at opføre den af Kalk
sten, som han saa udskibede fra Havnen ved Vand
kunsten og førte ad Kisvejen op til Kirkens Byggeplads,
hvor de tilhuggedes. Da Bisvejen blev slidt, lagde man
Affaldsstykkerne fra Tilhugningen ud paa Vejen. I de
to nederste Vejlag fandtes kun et Par enkelte Teglstens
stykker, hvilket kan tyde paa, at man ved Kirkens
Opførelsen kun i ringe Grad h a r brugt Teglsten. Naar
der i det øverste Skærvelag var mange Teglstensbrokker
af Morænelers-Munkesten, behøver de ikke at stamme
fra Kirkens Opførelse.
Syd for Kirken mellemN ø r r e g a d e ogD y r k ø b
stødte man for et Par Aar siden paa en 5 Fod tyk
Munkestensmur. Nu tra f man den igen lidt højere oppe
i Telefonselskabets Udgravning fra Nørregade ned ad
Dyrkøb. Muren stod ret i
Nord og Syd.
Der var
gravet godt en Fod ned i Leret, hvor der først var
muret 4 regelmæssige Skifter op paa Lerbunden, der
efter lagt store Granitsten ind i Murværket. Dette Mur
værk ha r været afbrudt, saa der kun stod Rester paa ca.
5 Fod Højde. Paa disse haard t medtagne Rester er del
vist lang Tid efter opført en ny Bygning af Renæssancesten.
Nu er Spørgsmaalet: Hvad er det for en svær Byg
ning, som her er bleven opført saa nær ind til Kirken?
Kan det være Byens ældste Raad lius?1) Stenene var af
*) Murværket er utvivlsom t en Rest af Kapitelhuset, der laa
sønden næst op til Vor Frue Kirke. (Oluf Nielsen. Khh. i Middelald.
p. 154.) H. U. R.