Fra det underjordiske København.
59
I Industriforeningens Kvartalsberetning for 1862 Side
65—73 har Løjtnant F r it z beskrevet, hvad han har
iagttaget under Ivloakanlæget gennem K ø b r a a g e r g a d e
fra A m a g e r to rv til S k in d e r g a d e . Ved Højbroplads
laa et ca. 1 Fod tykt Lag Tørv over Moræneleret. Der
over traf han en kunstig anlagt Vejbane af haandstore
Sten; den fortsattes op til Skindergade, hvor hans Iagt
tagelser standser. Gennem Fylden deropover ha r han
saa fundet et Par Sandlag, som han tyder som afsatte
afV and . Dette er naturligvis en Følge af den fejlagtige
Opfattelse, at man har haft Sejlads op ad Købmager-
gade til Postgaarden, hvor der nok engang er fundet et
Skibsanker. Disse Sandlag svarer vist til Brolægnings
sandlagene i Nørregade, ligesom Vejbanerne af haand
store Sten umiddelbart paa det oprindelige Terræn nøje
svarer til den nederste Vejbane i Nørregade, og de er
sikkert anlagt omtrent samtidig. De er aabenbart Led
af en stor samlet Anlægsplan for Byen og dens Befæstning.
Der kan vel næppe være Tvivl om, at Absalon
straks, da han modtog »Havn« med omliggende Herred
af Kong Valdemar, var klar over, at Byen paa Grund
af sin udmærkede Beliggenhed og sine fortrinlige Havne
forhold maatte kunne komme til at spille en vigtig
Bolle i Nordeuropas Handelsliv, at Byen paa den anden
Side ogsaa vilde blive udsat for alvorlig Fare, hvorfor
den maatte befæstes, men at denne Befæstning maatte
lægges saaledes, at der blev Plads for en stærk Vækst
af Byen. Han planlagde saa Fæstningslinien derude,
hvor den vedblev at være til Christian IV.s Tid paa
smaa Forandringer nær.
Hovedgaden forbi Frue Kirke blev ført ud over
Graven, hvor der blev byggel en »N ø rrep o rt« , og
videre frem til Søen, hvorover man formodentlig har
rammet Pæle og bygget en Bro, omtrent hvor nu Dron
ning Louises Bro er. Herfra gik saa en Hovedvej til