206 / 219
V A L D E M A R M Ø L L E R
Ved tingmødet kort før jul 1640 havde nævningenes formand,
Søren Andersen i Utterslev, indstævnet vidner fra Herløv.
Rasmus Ibsen, der boede hos Børre Snedker i Herløv, fortalte,
at der hin søndag efter markedet kom to hallandske folk igennem
deres by, den ene var en midaldrende mand, der red på en hoppe,
den anden en ung karl, som gik efter hoppen. Den unge var
iført »leirtrøy«, grå vadmelsbukser, pikkelhue, kårde ved siden
i et gehæng, noget forsølvet på fæstet og dupskoen. Da de red
gennem Herløv by, falbød de øget, som den gamle sad på, og de
samledes i Husum til Anders Skomagers og handlede der. Rasmus
Jensen skulle have mæren for 6J/2 dl. og red hjem til Herløv
og hentede pengene, som han gav den unge karl, der senere gav
den gamle dem. Den unge tilskyndede også den gamle til at
sælge fjeder og sadel. Da der var drukket lidkøb, ville den gamle
ikke bie, men tog sadlen på ryggen og ville til København og
overnatte. Den unge ville have ham til at bie, men det ville han
ikke og gik sin kaas. Den unge blev lidt og drak: ja, ja, lad ham
ikkun gå, tilforn kunne han ride fra mig, men nu skal jeg love
ham, at han ikke skal løbe fra mig. Det var Peder, og den gamle
hed Alff - men om det var deres rigtige navne, vidste Rasmus
ikke.
Rasmus Ibsen, Herløv, så sin navne give pengene for hesten
til Peder, og denne gav Alff dem. Alff gik, skønt Anders Skomager
tilbød ham herberge hos sig. Den gamles klæder kunne Rasmus
Ibsen ikke kende, da det var i tusmørket.
I januar 1641 lod ridefogden fremføre Peder Markussen fra
Varberg len. Han var 22 år, og lensmanden, Iver Krabbe, havde
sendt ham til Københavns Slot formedelst et mord på en mands
person på Ladegårdsmarken.
Så fulgte Peder Markussens bekendelse: den søndag efter mar
kedet kom han og Alff sammen i Skovlunde og fulgtes derfra ad
204