212 / 219
A N M E L D E L S E R
Charles Haugbøll: Frederiksberggade
-.
huse og mennesker. Tegninger af
Ebbe Sadolin. Kbhvn. 1964. 92 s. ill.
Engelsen & Schrøder, den kendte bog- og papirhandel i Frederiksberggade,
fejrede i april 1964 sit 100 års jubilæum med udgivelsen af en bog om denne
gade. Teksten skyldes forfatteren Charles Haugbøll, illustrationerne tegneren
Ebbe Sadolin. På ca. 90 sider skildres her, med særligt henblik på Frederiks
berggade, kvarterets historie fra stenalderen til nutidens gågade. Nyt stof af
betydning indeholder bogen ikke, men den er fornøjelig at læse, krydret
som den er med små anekdoter om kvarterets beboere. Utvivlsomt havde den
dog vundet i styrke, hvis forfatteren havde indskrænket sig til en omtale af
selve Frederiksberggade —strøgets yngste gade, anlagt efter byens store brand
1728 — thi hans behandling af kvarteret i middelalderen — Clemensstaden,
som han kalder det efter byens ældste kirke, der var beliggende her —er tem
melig uklar, selv om der næppe er tvivl om, at han har ret i, at beboerne
gennemgående var småkårsfolk. Men det må stå for hans egen regning, når
han oplyser, at de velhavende borgere, der oprindelig boede her, på et så fjernt
tidspunkt, som da Absalons vold anlagdes, udvandrede til de nye kvarterer,
hvor de byggede sig bedre huse, medens grundene i Clemensstaden i stadig
stigende grad udnyttedes til bebyggelser for fattigfolk. A t det senere forholdt
sig således, er ganske vist rigtigt, men om denne udvikling allerede er be
gyndt i den tidlige middelalder, da der var grunde nok inden for voldene, er
sikkert mere end tvivlsomt. Det forekommer også længere fremme lidt ejen
dommeligt i en bog om Frederiksberggade som sådan at trykke en brand-
taxation fra 1796 som helhed vedrørende en enkelt ejendom, selv om denne
nu tilfældigvis tilhører det jubilerende firma og blev fuldendt dette år. Det
gjorde imidlertid også mange af de andre ejendomme i Frederiksberggade,
der som denne blev genopført efter byens anden store brand 1795 — ejen
domme, hvis bygningshistorie og indretning med lige så stor berettigelse
kunne være blevet omtalt i bogen. Derimod synes den måde, Haugbøll har
behandlet firmaet Engelsen & Schrøders etablering på, lige så naturlig som
hans omtale af de kendte folk, der har haft deres hjem og virke i Frederiks
berggade, netop fordi den er ganske kort.
Trods den ellers gode tekst får bogen desværre af de anførte grunde en
lidt uheldig slagside, som let kunne have været undgået.
Steffen Linvald.
210