215 / 219
A N M E L D E L S E R
F. E. Bording har skilt sig fra det her, hvor intet er sparet for at give det
allerypperste, som kan nås i vore dage. Sikkert vil en del af møjen blive
lønnet ved, at mange i de kommende tider ofte vil tage netop dette værk
frem for ved hjælp af illustrationernes mængde og teksten at leve sig ind i en
svunden periode, der bør have interesse for alle.
Der var just i kvarteret omkring Store Strandstræde så mange virkelige
skønheder, så mange lødige værdier, man ikke har agtet nær nok på, medens
det endnu var tid. Her, som andre steder i vor hovedstad, er der syndet.
Store Strandstræde var noget for sig, det var aristokratisk, især efter anlæg
get af Amalienborg-kvarteret i midten af det 18. århundrede —men det be
varede dog det tiltalende borgerlige tilsnit. Mærkeligt nok tilhørte beboerne
også den jævnere middelstand, i grunden forbavsende i en gade, der gik fra
selve Kongens Nytorv til St. Annæ Plads. Enkelte iøjnefaldende undtagelser
fandtes selvfølgelig. Der var huse både i Lille- og Store Strandstræde, som
ved størrelse og udstyr fremhævede sig på de øvriges bekostning. Det gælder
vel mest den kendte vinhandlerslægt Waagepetersens tidligere gård, Store
Strandstræde 18, som nu ejes og værnes pietetsfuldt af De forenede Papir
fabrikker. De ved, hvilken arkitektonisk skat det store hus er, og jubilæums
skriftet skal da også forstås som en hyldest til selve gården og dens nærmeste
omgivelser. Den smukke tanke har ladet sig gennemføre, fordi Store Strand
stræde hverken er blevet ramt af de tvende store bybrande, der hærgede
hovedstaden i 1728 og i 1795, og ej heller kom noget til under bombarde
mentet i 1807. Den oprindelige bebyggelse eksisterede som en helhed, lige til
de store nedrivninger i begyndelsen af vort nuværende århundred i mangt og
meget ændrede dets karakter. Forretninger og kontorer har i stor udstrækning
fordrevet beboerne. Det gælder både de gamle og de nye ejendomme. At
dette vil ændre sig, er muligt, fordi —som Steffen Linvald siger — lejligheder
i den indre bydel er blevet meget efterstræbte af folk, der nu om stunder
gerne vil bo centralt. Det stilfulde Store Strandstræde, med så mange tradi
tioner, vil da takket være sin beliggenhed komme til at opleve en renæssance,
til glæde for dem, der her vil søge under tag i det gamle Københavns hjerte,
der på alle sider er omgivet af så skønne og minderige bygværker, som enhver
med sans for og kærlighed til byen daglig kan frydes ved.
En vanskelig opgave er af Steffen Linvald løst på den smukkeste måde, og
man må håbe, han i de kommende tider vil få mange lignende problemer at
tumle med. Han har forudsætningerne, og en lykkelig evne til at finde og
sortere det righoldige materiale, som han råder over til overflod i det museum,
hvis leder han er, og som han med sin energi evner at forny til gavn for
hver den, som besøger det for at få viden om udviklingen gennem århundreder.
Johannes Lehmann.
2 1 3