Previous Page  213 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 213 / 219 Next Page
Page Background

A N M E L D E L S E R

Poul Strømstad: Åbenrå i. Et københavnsk hus og dets beboere gennem to

århundreder. Kbhvn. 1964. 110 s. ill.

Denne bog på det bedste papir, med det smukkeste tryk og illustrationer, der

er rene kunstværker og som fastslår, hvor højt et stade dansk billedfremstil­

ling står på, vil blive læst med taknemmelighed og udelt interesse af alle, der

har blot den mindste sans for, hvorledes de danske byer og stæder så ud for et

par århundreder siden, og under hvilke kår mennesker af alle slags levede i dem.

Med den største flid har museumsinspektør, cand. mag. Poul Strømstad

kastet sig over den vanskelige og uhyre mangeartede opgave at skildre huset

Åbenrå 1 i det indre København, det meget karakteristiske sted, der først

måtte lade livet i 1958. På grundlag af minutiøse undersøgelser kan vi nu

følge den udvikling, dette smukke københavnske borgerhus har gennemløbet,

fra det blev opført kort efter den store brand i 1728, til det forsvandt som

følge af saneringen af Åbenrås sydside. Det betød en meget væsentlig forrin­

gelse af gadebilledet i den gamle del af vor hovedstad. Advarende røster

hævede sig, men man var døv på de bestemmende steder. Det var ikke første

gang.

Alt i denne bog læses så let, fordi Poul Strømstad fører en god pen og

forstår at vælge og vrage, at skille væsentligt fra uvæsentligt, og han er ret­

færdig i den forstand, at han ikke forfalder til unødig sentimentalitet. Kort

før nedrivningen undersøgte Nationalmuseet huset på kryds og tværs, og det

store materiale, man fik frem, danner det solide udgangspunkt for beskri­

velsen af husets historie og materialer. Man har indtrykket af, at Poul Strøm­

stad boltrer sig som en fisk i vandet, når han dukker ned i de mest støvede

arkiver, med ofte næsten umulige aktstykker, medtagne af tidens glubske tand,

som de oftest er. Disse for vore øjne så selvfølgelige videnskabelige under­

søgelser er ikke af gammel dato. Som saneringsundersøgelser blev de taget op

af Nationalmuseet, da man kunne forudse, at de meget omfattende sanerings­

planer, man havde udkastet under og efter den anden verdenskrig, ville med­

føre, at væsentlige dele af den nu århundredgamle bebyggelse i det indre K ø ­

benhavn ubarmhjertigt ville falde for de grådige gravemaskiners skarpe tænder.

Det arbejde, som bl.a. museumsinspektør Poul Strømstad siden da har ud­

ført, fortjener den fuldeste anerkendelse fra alle hold. Formålet med sanerings­

undersøgelserne er selvfølgelig at udrede bygnings- og boligforholdene gennem

svundne tider. Fremgangsmåden er ved undersøgelser i den enkelte ejendom

at indsamle et registreringsmateriale i form af beskrivelser, fotografier, farve-

undersøgelsesrapporter og opmålinger. Ved at sammenholde det med de arki­

valier, der ligger tilbage her og der som spredte vidnesbyrd om, hvad der fra

tid til anden er foregået i bygningen, søger man nu på det nøjeste at klar­

14*

2

I I