Previous Page  218 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 219 Next Page
Page Background

A N M E L D E L S E R

V. M alling: Forargelsens huse. Blade af dagliglivet i København i de såkaldte

gode gamle dage. Kbhvn. 1964. 36 s. ill.

At behandle de københavnske nødtørftshuses historie må siges at være en

opgave af de mere specielle. Det kræver en hel del mod af forfatteren, en

kvik pen er ingen skade til, og han må kende så meget til den almindelige

historie, at han kan passe emnet ind i helhedsbilledet af byens udvikling på

det hygiejniske område. Alle disse egenskaber har byplanlæggeren og by­

historikeren, ingeniør V. Malling, og han er sluppet helskindet fra forsøget,

der er resulteret i en nydelig lille bog.

Sigurd Jensen.

H. P. Rohde: Det litterære Løvstræde. Kbhvn. 1964. 54 s. ill.

Lynge & Søn har markeret antikvariatets 111-årige fødselsdag den 26. maj

1964 ved at udsende en lille bog om Løvstræde gennem tiderne. Den er let

læst, skrevet med let hånd i et livligt sprog. I tonefaldet kan den minde om

den slentrende, passiarende stil i afdøde konservator Peter Lindes produktion.

Men mens man hos Linde altid mærker museumsmandens faste kærne af

jordbunden førstehåndsviden om

tingene,

er H. P. Rohdes bog mere

litterært

præget. Han har hovedsagelig øst af memoirer og andre trykte kilder, men

isprængt stoffet sine egne underholdende betragtninger. Af lutter entusiasme

for sit emne mister han undertiden forbindelsen med realiteternes faste grund,

f.eks. når Ludvig Holbergs navn knyttes til Løvstræde med den motivering,

at den store komediedigter »utvivlsomt, hører til dem, der blot ved at gå

igennem gaden har bidraget til dens litterære liv« (s. 22). —På side 45 omtales

Løvstræde nr. 124 omkring 1850 med bemærkningen: »jeg kender ikke det

moderne gade-nr.«. Det er nr. 4.

Jeppe Rasmussen.

2 l 6

KØBENHAVNS KOMMUNES

BIBLIOTEKER