J O H A N J Ø R G E N S E N
to fra København by og to fra Islandske Kompagni samt et fra en
vis Kornelius Lerche, der vel ikke kan være andre end vor mand.
Unægtelig et interessant selskab for en ung folkeretslærd med aspi
rationer i retning af karriere i udenrigstjenesten.155 Der kan være
grund til at tro, at Cornelius har formidlet kontakten mellem rigs
hofmesteren og den fynske leverandørkreds, hvis hovedmand var
Hans Villumsen. Kontakten mellem Fyn og hovedstaden fæstnedes
yderligere 1647, da Cornelius ægtede Søster Fuiren, en datter af
dr.med. Jørgen Fuiren og Margrete Fincke, der ganske givet har
bragt ham en betydelig medgift, og - ikke mindre vigtigt - styr-»
ket kontakten med københavnske akademiker- og patricierkredse,
således blev han svoger til den senere ærkebiskop Hans Svane, der
1639 havde ægtet Marie Fuiren.
Allerede 1648 døde Søster Fuiren, kun tyve år gammel, og
Cornelius måtte, da han i 1650 fik sit ønske om diplomatisk tjene
ste opfyldt, drage alene som resident til Spanien, hvor han med
få års afbrydelse opholdt sig til 1662. Som resident og, fra 1658,
som gesandt havde Lerche en vigtig post, da forholdet til Spanien
spillede en vis rolle i dansk udenrigspolitik i disse årtier. Det var
først og fremmest et økonomisk mellemværende, der her var tale
om, og Lerche var virkelig så heldig at få en i formen meget for
delagtig ordning af den danske stats krav på Spanien for spanske
overgreb mod danske skibe o.s.v. Ganske vist indkom en del af de
lovede penge, men kun meget få af disse nåede frem til Danmark,
idet størsteparten medgik til opretholdelse af gesandtskabet og til
»omkostninger«, der var nødvendige for at få anvisningerne ud
stedt og senere for at få dem honoreret.156 Nok så vigtige var der
for i virkeligheden de handelsmæssige relationer. Her må navnlig
det hamborgske handelshus Berns & Marselis have givet Lerche
noget at bestille. Dette firma var nemlig ikke alene leverandør til
den danske stat, som vi netop har set, men også til den spanske.
28