36 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
frister for leverancerne. 28. februar 1666 fik rentemestrene således
et kgl. missive, der forklarede, at Albrecht Heins havde tilbudt at
levere Søetaten en del varer mod 4% for hans umage. Peder
Pedersen Lerche og borgmester Peder Pedersen havde imidlertid
også givet tilbud, og da deres var gunstigere, skulle der strax op
sættes kontrakt med dem.166
Dette er der grund til at lægge mærke til. Heins var nemlig ikke
den første den bedste. Det var ham, der 7. juni 1660 på sine
principaler Berns & Marselis vegne havde anmodet om, at Corne
lius Lerche i Spanien måtte få en ny ordre om, at 2 .8 12V2 Stk.
v. Achten ufejlbarligt måtte blive betalt.167 En lignende rolle spil
lede Heins i december samme år.168 1662 ægtede han Poul Klin-
genbergs datter Magdalene. I 1660’erne finder vi ham i handels
fællesskab med en række hoffolk: livkirurg Philip Hacquard, mund
skænkene Fr. Vinterberg og Johan Høyer, mundkok Kort Holst,
sølvpop Jens Jordt, hofslagter Niels Olufsen, hofskrædder Andreas
Søbøtker og hofmønsterskriver Lorens Tuxen. Selskabet, i hvilket
kirurgen synes at have været ledende (endnu i en høj alder plejede
han skibsfartsinteresser), drev handel på Norge og Frankrig, og
i juni 1666 lykkedes det dem i København og Helsingør at beslag
lægge engelske varer for i alt 9 .8 11 rd. som delvis erstatning for et
tab på 15.000 rd., som konsortiet mente at have lidt ved englæn
dernes opbringelse af to af deres skibe året før.
Sammen med Ditmer Burmeister havde Heins vistnok stået i
lære hos storkøbmanden og krudtfabrikanten Herman Iserberg,169
og i i66o’erne optrådte Heins og Burmeister bl.a. som leverandører
til flåden. 23. februar 1666 hedder det i en accord med dem, at
de inden tre måneder skulle levere 120 18-pundige, 100 12-pun-
dige og 80 8-pundige jernstykker til 15 rd. pr. skippund at betale
af de hollandske subsidier halvdelen pr. vexler, halvdelen af sub-
sidiemes anden termin; og, hedder det afsluttende i en interessant
34