40 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
ledelse bl.a. Peder Pedersen Lerche sad. Og længere henne i gaden
finder vi så Saltkompagniets ejendom. Det er naturligt at tænke
sig, at den kreds af redere og participanter, som stod bag Salt
kompagniet, i større eller mindre omfang »gik igen« i det af Lerche
ledede foretagende.
Medens vi altså er forholdsvis velunderrettede om Lerches for
retninger med staten, kniber det unægtelig, når man spørger om
andre sider af hans virksomhed. Det kan nævnes, at der 16. maj
1668 udgik missive til Peder Brockenhuus og Niels Sehested om at
holde ham skadesløs, lade ham få indførsel, hos Ingeborg Parsberg,
enke efter Niels Friis til Hesselager, for hendes forskrivning.178
Året efter finder vi ham i strid med rådstueskriveren Arent Bemt-
sen, den bekendte forfatter af værket Danmarckis oc Norgis Fruct-
bar Herlighed, ». . . anlangende it huus, som forskrefne Arnt Bernt-
sen for nogle aar siden schall haffue ladet bygge nest op till dend
gaard, hand nu vdj boer, huilcket hand formeener, noget at were
satt paa hans grundmured gaufl, saa oc paa hans sidehuses funda
ment saa nær, at det for nogen tid siden derpaa schall haffue
trengt huset offuer en stolpe oc nogle bielcker istycker oc støre
fare oc vlempe deraf med tiden schal were at befrycte«.179 Den
gode rådstueskriver kunne ikke siges fri for at være lidt af en
byggespekulant, og Lerche var på sin side ikke den, der lod sig
gå for nær. 1674 havde han således fået dom over Corfitz Ulfeldt
til Mattrup for det forholdsvis ringe beløb af 520 rd., og da Ulfeldt
ikke betalte, gav Lerche ikke op, før han 1679 havde fået indførsel
for pengene, og dette var stadfæstet af Højesteret.180 På sin hjemø
Fyn havde han 1669 fået pant i Rvgård af Niels Banner, og det
følgende år blev gården hans ejendom.181 I København fik Lerche
17. juni 1672 for 6.000 rd. pant i Christoffer Parsbergs gård på
Købmagergade. Parsberg var død året forud, og det var hans
svoger generalkrigskommissær Otto Pogwisch, der foretog pant-
38