41 / 219
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
sætteisen, men allerede en månedstid derefter kom den senere stor
kansler Conrad Reventlow i besiddelse af ejendommen.182
Ligesom Lerches statsleverancer synes også hans private forret
ninger at have været af et respektabelt omfang. Hertil kom så en
smuk karriere i centraladministrationen: 1670 assessor i Kom-
mercekollegiet og i Højesteret, året efter admiralitetsråd og direk
tør i det Vestindiske Kompagni, 1672 skulle han deltage i revi
sionen af toldrullen og i fastsættelse af priserne på brød, øl og
kød i København, og 1677 blev han medlem af Land- og Søetatens
Generalkommissariat. Peder Pedersens løbebane og hele virksom
hed, der viste, hvad en borgerlig af den rette støbning kunne drive
det til efter 1660, kronedes med oprettelsen af den udvidede Ry
gård til stamhus for sønnen Vincents (denne dattersøn af Hans
Nansen drev det til at blive Frederik IV ’s overceremonimester) og
1679 med optagelse i adelsstanden.
X
I november 1670 og i marts 1671 fik to nye handelskompagnier
med hovedsæde i København deres privilegier. Det ene af disse,
det Ostindiske, synes at have været af ret anselige dimensioner, det
rådede over en kapital på c. 150.000 rd. og drev i årene inden
Skånske Krig en indbringende handel.183 Bedre kendt end dette
er imidlertid det andet kompagni, det Vestindiske, og det vil vi
betragte et øjeblik. Det er ikke just handelen, der gør dette fore
tagende, som vistnok var betydelig mindre end det Ostindiske,
interessant i denne sammenhæng, men derimod de oplysninger
om relationerne mellem statsmagt og erhvervsliv, som vi kan ud
drage af kompagniets historie.
Ved stiftelsen var Peder Schumacher virksom. Han havde, som
Knud Fabricius skriver, allerede i Frederik IIF s tid »som Sekretær
39