47 / 219
mænd, fremtrædende embedsmænd og højadelige godsejere,191
men ikke i nævneværdig grad repræsentanter for købstadspatrici-
atet, hvilket sidste betegner en karakteristisk forskel mellem dette
kompagni og det første ostindiske kompagni i Christian IV ’s tid.192
X I
V i vil herefter gå over til at betragte det, der i Den civile Central
administrations Embedsetat 1660-1848, som Rigsarkivet udsendte
i 1889, kaldes »Den øverste Styrelse af Statens materielle Anliggen
der«. Her møder vi først to medlemmer af den gamle adel, der
var »gået over« til det nye regime, skatmesteren Hannibal Sehested
og rentemester Mogens Friis. Begge disse har dog mindre interesse
i denne sammenhæng; Sehesteds tid optoges for en stor del af
diplomatisk arbejde, rækkevidden af hans borgerlige forbindelser er
det ikke let at blive klar over, og hans indflydelse på det her be
handlede område af statsstyrelsen har næppe været betydelig; og
om Friis gælder det, at hans ivrige virke som godssamler i alt
væsentligt lagde beslag på ham. Om rentemester Henrik Muller
må man vistnok sige, at hans administrative virke først og frem
mest var betinget af de meget omfattende erhvervsforetagender,
han ledede eller var interesseret i, men at han til gengæld på det
politiske plan synes at have opereret så forsigtigt, at han kun van
skeligt lader sig placere; hans forretninger var også af en sådan
karakter og hans position så enestående, at en behandling af hans
forhold ganske ville sprænge nærværende undersøgelses rammer;
det er derfor hensigten at udskyde skildringen af denne mand til
et særligt arbejde. Derimod må interessen uvilkårligt samle sig
om en skikkelse som rentemester Christoffer Gabel. En skildring
af hans økonomiske aktivitet har netop interesse, fordi hans politi
ske stade er så nogenlunde klart belyst. Men inden dette sker, kan
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
45