52 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
tillige deres sagkundskab. Forklaringen på, at Johan Steinkuhl ud
pegedes til denne post, må vistnok søges i, at han beklædte en
lignende i Islandske Kompagni, hans hyppige optræden på dets
vegne tyder herpå, men det er dog næppe hele forklaringen. Et
og andet taler nemlig for, at Carl Christiansen har ret, når han,
rigtignok uden nærmere begrundelse, skriver, at det rimeligvis var
Christoffer Gabel, der fik Steinkuhl ansat »først med 800 Rdl. og
siden med 1.500 Rdl.« i gage om året.210 For det første var det
naturligvis pålidelige mænd, der fik overdraget hverv som det,
der blev tildelt den unge Steinkuhl 26. januar, og som det, hans
fader fik overdraget tre uger senere (Johan Steinkuhls bestalling
er dateret 16. februar 16 6 1). Og dernæst turde der ligge en vis
vægt på, at Steinkuhls mellemværender med staten for en ikke
ringe dels vedkommende ordnedes af Gabel. Johan Steinkuhls
afregning af 12. juni 1664 udviser et krav på staten på 9.463 rd.
Herpå betaltes af Gabel 4.868 rd., af Albrecht Itzen 2.000 rd. og
af Joachim Irgens 500 rd., i alt 7.368 rd., hvorefter der kun re
sterede 2.095 rd.211
Johan Steinkuhls tilknytning til Rentekammeret kom på ingen
måde til at betyde nogen afbrydelse af hans erhvervsvirksomhed.
8. marts og 4. april 1661 søgte og fik han og konsorter pas til be
sejling af Island.212 I august s.å. viste han interesse for at over
tage forpagtningen af krongodserne Beldringe og Lekkende,213
hvilket vel ikke var uden forbindelse med, at hans datter Anne var
gift med Søren Lauridsen af den i de egne indflydelsesrige slægt,
hvis bedst kendte medlem var »Pensionarius over Vordingborg
Amt«, Nysøs bygherre Jens Lauridsen. 1. marts 1661 havde Stein
kuhl givet denne sin »kære svoger« en obligation på 300 rd. at
betale 1 1 . juni det følgende år,214 og i 1662 var det Jens Laurid
sen, der overtog forpagtningen af Beldringe og Lekkende, og i
tiden indtil 1670 forestod han amtets administration. Denne sam
5 0