51 / 219
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
Alt i alt tegner de efterretninger, vi har om Johan Steinkuhls
løbebane før 1 660, billedet af en typisk københavnsk patricier. Det
stemmer også godt overens hermed, at han boede i det pæne
Strand Kvarter i en grundmuret ejendom, som han 1649 havde
købt af Vibeke Kruses søn Ulrik Christian Gyldenløve. Det var
også naturligt, at Steinkuhl 1650 var medudsteder af byens fuld
magt ved prins Christians valg, og at han og Jørgen Mathissen,
begge »borgere och fomehme handlingsmend her vdi staden« året
derpå på fremtrædende vis var medvirkende ved udstedelsen af
den lavsskrå, kongen havde bevilget det af »denne byes trafiqveren-
de borgerskab« oprettede købmands- og kræmmerlav.206
Hvilken rolle Johan Steinkuhl har spillet under stændermødet i
1660, der førte til statsomvæltningen, ved vi ikke. Men vi ved,
at han og hans fælle fra hvalfangstforsøget, Thuresen, under krigen
havde ydet fragtfart med skibet »Charitas« for 3.000 rd.,207 og
at Steinkuhl under belejringen var kaptajn for borgervæbningens
Strand-kompagni.208 Endvidere ved vi, at rentemestrene 26. ja
nuar 1661 fik ordre til at udbetale rejsepenge til sønnen, kancelli
sekretær Christopher Steinkuhl og til biskop Hans Svanes famulus,
200 rd. til hver, så at de, som det var dem pålagt, kunne rejse
rundt til henholdsvis den borgerlige og gejstlige stand og præsen
tere Enevolds-Arveregeringsakten til underskrift.209
Men ikke mindst tør vi af Johan Steinkuhls videre løbebane
slutte, at han i 1660 har været at finde, hvor det sømmede sig en
loyal københavner.
I forbindelse med ændringer i Rentekammeret, som blev en
følge af regeringsforandringen i 1660, indrettedes 1661 et embede
som generalbogholder. Ligesom i Sverige, hvor man allerede en
menneskealder tidligere i 1624 havde oprettet et sådant embede,
blev det også her besat med en storhandelsmand. Det var ikke
blot patriciernes penge og kredit, som staten havde brug for, men
Historiske Meddelelser
4
4 9