48 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
det vist være passende som en slags introduktion at give et omrids
af en af de lidt mindre kendte embedsmænds virksomhed. Det er
ofte meget lærerigt at se en institution »fra neden«.
T il dette formål turde man næppe kunne vælge nogen bedre
end Rentekammerets generalbogholder Johan Steinkuhl.
Første gang vi møder Steinkuhl (som han selv skrev sig), er i
16 3 1, da han fik pas til over Holland at rejse til Frankrig i forret
ningsanliggender. Samme år - helligtrekongersaften — var han
blevet optaget i Danske Kompagni, og 1636 træffes han som parti
cipant i Islandske Kompagni med det forholdsvis anselige beløb af
i . 74 1 rd. Efterhånden kom han til at høre til kompagniets ledende.
1637 nævnes han blandt dets revisorer, senere
f.ex.1654, var han
sammen med Hans Nansen dets repræsentant ved forhandlinger
om statsleverancer.193 I forbindelse med Islands-handelen kom
Steinkuhl ind på salthandel, 1642 havde han og Find Nielsen Trel-
lund, den senere borgmester, Peder Pedersen Lerches forgænger i
ægteskabet med Hans Nansens datter Dorothea, forpligtet sig til
med deres skib »Fadet« at hente salt i Spanien, og 1655 blev Stein
kuhl som en af hovedparticipanterne direktør for Saltkompagniet
sammen med borgmester Peder Pedersen og Herman Iserberg.
A f de bevarede fragmenter af Københavns toldregnskaber kan vi
se, at den islandske fisk blev afsat i Østersø-området: 10. december
1645 kom en skude fra Island med 100 skippund islandsk fisk
for Johan Steinkuhl bestemt for Danzig, 20. april 1658 afsendte
han 125 skippund islandsk fisk til Königsberg og 1. maj s.å. 75
skippund af samme vare til Elbing. Returfragten udgjordes i hvert
fald i i65o ’erne af humle, thi 1653-56 leverede Steinkuhl staten for
c. 4.500 rd. prøjsisk humle. En del af betalingen herfor faldt 1654
i form af 700 tdr. rug fra Kalundborg.194
Lejlighedsvis har korn erhvervet på denne måde sikkert af køb
mændene været anvendt til Islands forsyning. Men sikkert kun
46