50 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
til at udrede de omkostninger, Melving fordrede.201 Det turde være
tvivlsomt, om Melving har fået andet end ærgrelser ud af sin del
tagelse i den sag. En anden sag mod Steinkuhl er ikke mindre ty
pisk for tiden. 1661 stævnede Moritz Frick Steinkuhl for 1.030 rd.,
som Steinkuhl havde fået for en vexel 2. december 1655. Samme
vexel var udstedt af den gamle Herman Hegerfeld, nogle uger før
han døde, og borgmestre og råd havde fundet Steinkuhl pligtig
til at betale. Hvem der ikke betalte, var Steinkuhl, og juleaftensdag
1662 gjorde Frick over for øvrigheden rede for, hvorledes Stein
kuhl, skønt dømt ved Højesteret, forhalede sagen; nu søgte Frick
derfor hjælp mod yderligere forhaling og gjorde samtidig opmærk
som på, at Steffen v. Essen og Severin Fauritsen havde garanteret
for Steinkuhl, da sagen i 1656 gik til Herredag. Da Fricks sidste
indlæg er at finde blandt Danske Kancellis henlagte sager, ser det
unægtelig ud til, at hans stormløb mod Steinkuhl ikke har haft
bedre resultat end Anders Melvings.202
Til Steinkuhls virksomhedsområde hørte også interesser i fast
ejendom. Når han 1655 ^ pant i Johannes Jacob Hayms gård
uden for Nørreport for 2 10 sldr.203 og 1659 fik pant i et hus i
Torvegade på Christianshavn for 240 sldr.,204 har årsagen dog
sikkert, som beløbene antyder, været forretninger af anden art.
Men i 1659 nævner mandtallerne i St. Annæ Kvarter »Johan Sten
kuls Huse« i Strandstræde; der synes at have været mindst 23
lejligheder. Også Steinkuhl har søgt at skaffe sig en gevinst ved at
investere i lejehuse i dette nybyggerkvarter, der netop prægedes
af at være genstand for bedre folks opmærksomhed. Blandt hus
ejerne finder man
f.ex.borgmester Find Nielsen Trellund, der
havde 8 lejere, sekretær Theodor Fente havde 13, Hendes Maje
stæt dronningen 22 og især »Doctor Bølchis Huse« rummede dels
dr. Peter Biilches egen bolig og husede dels ikke mindre end 37
lejere.205
48