49 / 219
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
lejlighedsvis. Thi også hovedstadens forsyning påkaldte den kyn
dige forretningsmands opmærksomhed. Vi ved således, at Ulfeldt-
parrets husven dr. med. Otto Sperling, der tjente sig en extra-
skilling ved rederivirksomhed, lod Steinkuhl fragte en krejer, og
at denne førte rug med til København fra Danzig.195 En, ikke helt
ufarlig, følge af denne forbindelse var det vel, når Steinkuhl siden
»svarede« til Sperlings gård og to våninger.196 Andre forretnings
forbindelser var borgmester Mogens Christensen i Holbæk, hos
hvem Steinkuhl 9. december 1640 lånte 1.000 rd., og rådmand
Peder Jensen sammesteds, der 1651 skyldte ham 203 sldr.197 Og
i 1658 hører vi om en strid mellem borgmester Christoffer Hansen
og Steinkuhl om en obligation på 1.000 rd., som Steinkuhl havde
givet dr. Bartholin, men som denne havde transporteret til borg
mesteren.198 Et andet lån, ligeledes på 1.000 rd., stiftede han 1 1 .
december 1656 hos øverste renteskriver Jørgen Hansen, og det
følgende år finder vi Steinkuhl blandt deltagerne i det sukkerraffi
naderi, som daværende renteskriver Jens Lassen oprettede i til
knytning til det af ham stiftede Afrikanske Handelskompagni.199
Ligeledes deltog Steinkuhl i i65o ’eme sammen med Goddert
Braem og Hans Nansen i trafikken på de Caribiske øer, og sammen
med den kendte stadshauptmand Frederik Thuresen prøvede han
dog uden større held at drive hvalfangst.200 Sammen med borg
mester Peder Pedersen havde han i begyndelsen af i65o’erne i
Göteborg købt for 6.918 rd.
krudt.
De 4.520 rd. var erlagt, men
sælgeren, oberst Ludvig Lesley, rykkede for resten. Herredagen
1656 fandt imidlertid, at han ikke havde krav på mere end 170
rd. Anders Melving i Helsingør, der først optrådte på oberstens
vegne, men siden synes at have overtaget oberstens fordring, fik
så i 1662 højesteretsdom for at skulle »fornøjes« med restbeløbet
2.398 rd., men en ny dom to år senere fastslog, at forskellen mellem
dansk og svensk vægt ikke forpligtede Steinkuhl og Peder Pedersen
47