53 / 219
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
fundsstøtte blev dog ikke altid mødt med den forståelse, som han
mente at have billigt krav på; efter branden i Præstø, hvor en
stor del af Jens Lauridsens huse og ejendomme nedbrændte til
lige med, som han 22. april 1668 skrev ind til Kancelliet, en stor
del af hans formue formedelst »naboernes store uagtsomhed og
ryggesløshed«, begærede han sin øde plads indhegnet fra de andre
og sat i hartkorn og underlagt Bårse herred;215 tilladelsen hertil
blev faktisk conciperet 28. april, men kasseredes 4. juli s.å. Jens
Lauridsen var dog ikke så let at stoppe; 1670-73 erhvervede han
af kronen 10 jorder med skov ved Præstø, Klosterhaven dér, 19
haver uden for byen samt Præstø Overdrev.216
Hvad Søren Lauridsen, den anden af Præstø-borgmesteren Lau
rids Nielsens fremadstræbende sønner angår, var heller ikke han
nogen sinke. Han var draget til København, hvor han 1657 var
at finde blandt interessenterne i det tidligere nævnte sukkerraffina
deri, og på et så interessant tidspunkt som 2 1. november 1660, da
tropperne var på mytteriets rand af sult og manglende sold, blev
han udnævnt til kommissarius for soldatesken og garnisonen i
København.217 1662 købte Søren Lauridsen for 23.000 rd. Spar-
resholm af Vincentz Joachim Hahn (der havde giftet sig til
den).218 Om Steinkuhls svigersøn skal vi endnu blot nævne, at
han indtil sin død 1671 synes at have holdt sin position; derpå
tyder i det mindste en række gode forbindelser på det københavn
ske lånemarked.219
Steinkuhls egen stilling var vistnok mere usikker, men endnu
i 1667 ser man dog, at han for sine humleleverancer har fået ud
betalt 3.600 rd. af de hollandske subsidier.220 Og året efter fik
han det hverv at være med til at skønne over, hvorvidt den af
Herman Jæger planlagte oliemølle på Christianshavn kunne tæn
kes at være brandfarlig221 —for ret at kunne goutere denne efter
retning må man vide, hvad vi senere skal komme tilbage til, at
4*
5 1