Previous Page  25 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 219 Next Page
Page Background

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E

Dalum Kloster Niels Lassen, en broder til den kendte matador,

landsdommer Jens Lassen; og overfor ham havde selv en borg­

mester ikke mange chancer. 1667 gik Knud Jacobsen af som borg­

mester. Som overlegen taktiker havde Jens Lassen fået sagen

drejet derhen, at Knud Jacobsen, der kun var borgmester, havde

tilladt sig at fælde dom over ham, der var kongelig betjent, og

noget sådant var naturligvis aldeles utilstedeligt efter 1660.152

Uden betydning for sagens forløb var det måske heller ikke, at

Hannibal Sehested, til hvis kreds Knud Jacobsen synes at have

haft tilknytning, var død året forinden.

Medens Hans Villumsen således næppe har høstet større fordel

af det nye regimente, og Knud Jacobsen snart lærte det at kende

fra en mindre behagelig side, synes Hans Jørgensen at have klaret

sig bedre. 1663 blev han tolder, 1670 kaldes han accisemester og

1672 borgmester, tolder og konsumtionsforvalter. Som typisk

exempel på den nye statsordens »næstfornemste« stand har Hans

Jørgensen været en dominerende skikkelse i sin lille by, hvis inter­

esser vi ser ham varetage 1676, da han for Højesteret førte og

vandt en sag mod Jørgen Kaas angående ulovlig bryggen, brænden

[brændevin] og krohold i Hårslev og Vævlinge sogne til skade for

Bogense by i almindelighed og for borgmesteren i særdeleshed,

eftersom han havde konsumtionen i forpagtning. Som første an­

giver kunne Hans Jørgensen da oppebære konfiskationen. Sam­

tidig bevarede Hans Jørgensen kontakten med København. 2. maj

1670 gav han pant i sin sal. formands, Thor Andersens gård med

to hosliggende lejevåninger ved Stranden for stifsønnen i sit (tre­

die) ægteskab med Kirsten Sonesdatter x\nders Thorsens fædrene

arv næst dr. Caspar Bartholins prioritet, for 3.000 sldr. Og to år

derefter, 19. august 1672, udstedte han en obligation til Thomas

Fuiren på 2.000 rd. mod sikkerhed i samme gård samt en »Øe

og Insull« Ebelø.153

2 3