![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0020.jpg)
J O H A N J Ø R G E N S E N
de var synderligt heldige. I 1640 fik nemlig Peter v. Essen af
Hamborg dom over ham for 2.000 rd. og udlæg i en gård i
Bogense, og 1643 hedder det helt selvudslettende, at han indtil da
sammen med moderen Barbara Throndsdatter og broderen Lucas,
som nu begge var døde, havde drevet en ringe kompagnihandel,
hvori de (som vi netop har set) havde udsat deres hænder og
segl både inden og uden for riget. Hans Villumsen førte alligevel
sin virksomhed videre, og krigen mod Sverige, som brød ud på
omtrent samme tid, åbnede nye muligheder for ham, der som
generalproviantmester skulle sørge for den danske hærs forsynin
ger. Han fik forbindelse med en medborger, Peder Pedersen, af
hvem han lånte penge. Hermed var Villumsen trådt ind i kredsen
af statskreditorer. Efter nogen disput om hans regnskaber fik han
1651 pant i fynsk jordegods for 6.666 rd.144
Dette betød dog på ingen måde, at hans mellemværende med
staten var bragt ud af verden. Efter at forbindelsen een gang var
kommet i stand, kunne parterne ligesom ikke undvære hinanden.
Villumsens gamle fordringer skulle forrentes, og i den næste Sven
skekrig kom nye til. 24. april 1660 gjorde Sten Bille, Henning
Pogwisch, Erik Kaas og Otto Pogwisch vitterligt, at eftersom gene
ralproviantmester Hans Vilhelmsen på deres begæring havde gjort
undsætning og endnu daglig forstrakte, så godt han kunne, skulle
han have redelig og rigtig betaling med tilbørlig rente. Det var
ikke noget helt lille tilgodehavende, Villumsen havde, da freden
kom. Først fire år senere blev der imidlertid tale om betaling. Da
gjorde han krav på c. 95.000 rd. på egne og medinteressenters
vegne, og 19. december fik de skøde på fynsk gods for dette beløb.
Inden vi går videre og undersøger, hvem Villumsens konsorter var,
skal vi et øjeblik se på visse enkeltheder i hans opgørelse med sta
ten; de indeholder nogle interessante oplysninger.
Villumsen var - på den ene eller anden måde - kommet i be
18