21 / 219
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
siddelse af en række statsleverandørers fordringer. 10.639 rd. skulle
han have på Nyborg-borgeren Laurits Jørgensens vegne og dertil
2.127 rd. i rente. For Laurits Nielsen »af Fyn« krævede han 406
rd. for øxne, for Johan Kohi i Køge, der havde leveret malt, 1.148
rd. o.s.v. Men hertil kom, at han havde en fordring på 5.035 rd.,
som udgjorde kancellijunker Otte Friis’ tilkommende løn for tiden
8. juli 1654 til 1. marts 1662;
syv år, y måneder og 23 dage,
hvil
ket blev 1.835 rd- 1 1 sk. og 10 hvid, samt hans resterende pension
indtil nytårsdag 1665, 800 rd. årlig eller 3.200 rd. Et ikke uvigtigt
træk til belysning af forholdet mellem centraladministrationens
embedsmænd og statsleverandørerne.
Endelig var der et krav på 6.045 rd-> som Villumsen havde be
talt på rigsskatmester Hannibal Sehesteds vegne. Det hørte til
statskreditoremes opgaver at likvidere rigsskatmesterens gæld, og
det faldt i Villumsens lod at betale en del ikke videre interessante
småposter samt et enkelt større beløb, 3.340 rd., som den fra Fyn
udvandrede Hamborg-købmand Peder Hansen skulle have, og
som omtrent dækkede de forpligtelser, Sehested havde overtaget
ved skiftet efter sin svigermoder fru Kirsten Munk. Sehesteds eget
forhold til Hansen kendes vistnok ikke, men det bør nævnes, at
Sehesteds enke i 1667 solgte Vejlegård på Fyn (Salling hrd.) til
Hansen. Som vi skal se, er der grund til at være opmærksom på
disse Sehesteds forbindelser med fynske patricierkredse.145
Til Villumsens konsorter må vi først og fremmest regne rådmand
i Odense Peder Pedersen Lerche, hvilket fremgår af, at han lod
2 .6 11 rd. afkorte i Villumsens fordring på kronen som betaling
for jordegods, der blev udlagt til ham selv. På samme måde
blev en lille del af betalingen for det krongods, som samtidig ud
lagdes til borgmester Knud Jacobsen Blankenburg i Odense, af
skrevet på Villumsens fordring.146 Og endelig finder vi som den
fjerde af selskabet borgmester Hans Jørgensen i Bogense, der under
2*
19