17 / 219
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
blev et pantebrev på gods på Amager, lidt gods på Fyn og, sam
men med Carl Rosenmejer, gods i Norge for 34.036 rd.137
Peder Pedersen kom ikke med i ledelsen af det nye saltkompagni,
der, som vi har set, domineredes af familien Pelt i Amsterdam,
hvorimod hans betydelige andel i den nyorganiserede Islandshan
del tilstrækkeligt viser, at hans plads stadig var blandt stadens
førende forretningsfolk. I 1636 havde han ægtet Margrete Klaus-
datter, og de fem døtre i ægteskabet blev helt vel forsørget. I 1655
blev Else gift med professor Rasmus Brochmand, altså samme år
som Peder Pedersen blev borgmester. 1661 ægtede Mette Niels
Randulf, der netop samme år blev sognepræst og siden provst i
Køge, og hvis fader Enevold Nielsen, der gik for at være en søn
af Christian IV , havde været Frederik IIF s informator og ledsager
på udenlandsrejsen. Mettes ægteskab har næppe været faderen til
ugunst. Enevold Randulf synes at have haft begge kongers be
vågenhed. Sønnen blev 1665 biskop i Bergen, en værdighed der
vistnok egentlig var tiltænkt faderen.138 Da også Rasmus (Hansen)
Brochmand lader til at have hørt til de politisk set pålidelige ele
menter —ellers var han næppe blevet professor i teologi ved univer
sitetet i november 1660 - har Peder Pedersen således haft det held,
at døtrenes giftermål har været til støtte for hans egen position.
Støtten var dog gensidig. Thi det har sikkert ikke været provst
Randulf uvedkommende, når Peder Pedersen 19. maj 1664 til
Kancelliet indgav en »Memorial«, hvori han tjenstvilligen begære
de, at oversekretær Erik Krag ville lade sig være kgl. majestæts by
foged i Køge Knud Iversen rekommanderet, så at han kunne få
majestætens nådigste konfirmation på sin bestilling og i alle måder
nyde, hvad hans formænd før ham havde haft og nydt. Peder
Pedersen bad ikke forgæves, blot to dage derefter, d. 2 1. maj,
forelå den kongelige konfirmation.139
Også de tre sidste døtre gjorde gode partier. Anna blev, uvist
*5