14 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
forschaffe Salt, och giorde det iche, der bleff bandet och læst
mangen ond Bøn offuer, om den Retfærdiges Bøn kand ellers bide
paa och formaa noget etc.« Som præst er Sadolin naturligvis ikke
i tvivl om dette sidste: »De qva re nullus dubitet«, fortsætter
han og slutter: »Salt Schatten gaar offuer den anden Schatt«.124
Også ved genoptagelsen af handelen på Ostindien kom Adeler
til at spille en vigtig rolle; da det nye kompagni dannedes 1670,
blev han direktør.
Baggrunden for denne position i erhvervslivet var dels hans
stilling i admiralitetet, hvor hans indflydelse kom ham selv og
hans forbindelser til gode, og dels hans hollandske giftermål, som
dannede den økonomiske basis. Adelers svoger Aernout Pelt var
således i en årrække søetatens leverandør og bankier.125
Hvorledes Adelers forskellige interesser greb ind i hinanden, giver
følgende konkrete exempler en forestilling om. 3. febr. 1664 fik
Rentekammeret ordre til at tilstille ham 8.400 rd. som betaling
for et skib, han havde købt i Amsterdam.126 Året efter erfarer
man, at han skal skaffe 2.000 skpd. hamp til flåden og betales
ved afkortning i den afgift for saltindførselen, som erlægges af
ham og konsorter.127 I 1667 modtog vor admiral 100.000 rd. af
subsidíeme fra hollænderne til forskellige indkøb til marinen, sam
tidigt med at han i forbindelse med svogeren betaltes med 8.481
rd. af de samme midler. Adeler, der en overgang synes at have
været Københavns største skibsreder, kom via sin forbindelse med
Pelt’erne og Trellund også ind i Islandshandelen. 1670, 26. marts
fik han privilegium på at besejle de havne på Island, som Trellund
hidtil havde haft, og en lille opgørelse i de extrakter af Køben
havns toldregnskaber, som endnu er bevaret,128 viser, at der 1673
blev refunderet de islandske participanter følgende summer efter
deres kvitteringer for accise og konsumtion af de varer, der var
fremsendt til Island:
12