10 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
sikkert til liden glæde for gode borgere i Varde og Ribe. Året derpå
købte han i Vester [Horne] herred 23 stk. for 246 rd., i Skast
herred 28 for 324 rd. og 3 1 fra Før og Amrum for 388 rd. Des
værre hører vi ikke mere om denne interessante virksomhed før i
1673, da det hedder, at Schack i Jylland har opkøbt 2 18 øxne
for 1.309 rd. - med omkostninger 1.481 rd. I et enkelt tilfælde
er der også bevaret regnskab for salg af øxne, og det fremgår af
dette, at en vis Hans Müller for Schack har solgt 180 øxne i
Amsterdam - mest i småpartier - for 3.801 rd.118 Selv om vi
naturligvis ikke kan bygge for meget på disse få og spredte tal,
har de dog ubestrideligt den værdi, at de viser feltherren som
aktiv erhvervsdrivende. Springet fra hvervning af soldater og
indkøb af våben til almindelig handel var ikke stort, og Schack
synes at have gjort det uden besvær.119 Hans virksomhed på
dette felt minder en del om den, vi så Jacob Petersen og Hans
Hansen udfolde på dronningens vegne. Ligesom denne havde for
øvrigt også Schack øvrighedsmagt at støtte sig til, idet han som
stiftamtmand på regeringens vegne skulle føre tilsyn med de byer,
hvis borgere han gik i næringen.
Efter denne visit hos landkrigsmagten vender vi os til flådens
styrelse. Kan man med Werner Sombart120 tale om hærenes og
flådernes betydning for det økonomiske livs udvikling i kapitali
stisk retning, må flåden komme i første række, når talen er om
København. Det turde i det hele taget være vanskeligt at overvur
dere flådens rolle i stadens historie, og det hvad enten vi betragter
den topografisk, befolkningsmæssigt, økonomisk eller politisk.
Allerede den omstændighed, at marinens administration som
/
den første gren af statsstyret organiseredes kollegialt, må nævnes
i denne sammenhæng, og naturligvis ikke mindre, at instruxen
for det admiralitet, som kongen 1655 havde »for gafnligt och raad-
som befunden . . . her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn at lade an-
8