HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E

AF J O H A N J Ø R G E N S E N

—

fortsat fra Årbog 1363

—

V I

For at forstå enevældens holdning til byerne, ikke mindst til hoved

staden, må man gøre sig klart, at denne økonomiske aktivitet fra

dronningens side, der vel ikke kunne tåle sammenligning med

Christian IV ’s i hans bedste tid, men som dog har mindelser der

om, var karakteristisk for de herskende kredses indstilling.

V i kan først nævne, at feltherren Hans Schack, der som bekendt

efter 1660 gjorde sig gældende som storgodsejer, udfoldede en

virksomhed af samme art som dronningen. Bl.a. havde han 1661

fra kronen fået udlagt Møgeltønder med tilhørende birkeret for

et tilgodehavende på 92.570 rd.115 For nu ret at drage nytte af

dette gods søgte og fik Schack 1664 bevilling til at inddrage fæste

gårde, hvilket snart førte til alvorlige stridigheder med bønderne,

af hvilke omkring 60 i 1672 drog den lange vej til København

for at klage. Denne udflugt endte naturligvis med, at de fleste af

deltagerne kom i arrest i Kastellet.116 Den nye overklasse var på

ingen måde mere eftergivende end den gamle. Hvad borgerlige

næringsveje angår, bragte selve feltherreposten Schack i den

nøjeste kontakt med handelslivet. Som et enkelt exempel skal blot

nævnes en forhandling 1673 med Joachim Würger i Lybæk om

leverance af 400 musketter å 5V2 mrk. lybsk og 200 piker å

40 sk. lybsk, ligesom der var tale om kanoner, bl.a. 16 nystøbte

metalstykker.117 Og ikke så snart var feltherren blevet godsejer,

før vi møder ham som studehandler. 1661 lagde han for med et

indkøb på 21 stk. i Outrup og Kvong i Vester Horne herred;