HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

J O H A N J Ø R G E N S E N

rette«, som fjerde og sidste punkt foreskriver, at der »efter hånden«

skulle gøres forslag om midler og veje til »nagivationers och com-

merciers fortsettelse her udi riget saa och skibes bygning och

underholding med mindste bekostning vores orlogsflode udi nøds

tid til formerelse« o.s.v.121 Denne erhvervsbetonede side af kolle

giets embedsområde er med rette af Knud Fabricius blevet frem

hævet og sammenlignet med Colberts ledelse af Frankrigs maritime

og merkantile anliggender få år senere.122 Fra første færd var

admiralitetet i nær kontakt med den københavnske storhandel.

Flenrik Müller og Poul Klingenberg blev admiralitetsråder alle

rede ved oprettelsen, siden fulgte Jens Lassen og Hans Nansen

(d.y.), og fra Chr. Bruuns indholdsrige gamle bog om Cort

Adeler ved vi, hvorledes denne forstod at gøre sig gældende også

som handelsmand.123 Når et helt kapitel af bogen er helliget dette

emne, er det dog ikke for det godes skyld. ». . har Curt Adelaer

været en interesseret Kjøbmand og Negotiant, for hvem Penge

og Gods har havt meget at sige, eller staar han her med et blankt

Skjold?« spørger Bruun ildevarslende i sin indledning. Spørgsmålet,

som på interessant måde belyser en fremtrædende historikers syns

måde i 18 7 1, har foranlediget den grundige forsker til at gøre

rede for Adelers deltagelse i vigtige handelsforetagender. Med hen

visning hertil skal vi her blot i korthed minde om, at Adeler sam

men med den tidligere nævnte Jonas Trellund og den engelske

konges faktor i Holland, baronet William Davidson (der havde

kontakt med rigsskatmester Hannibal Sehested) var generaldirektør

for Saltkompagniet, hvis virksomhed ikke mindst havde direk

tionens gavn for øje.

Hvad skrev ikke den falsterske præst Hans Sadolin i sin dagbog

under 30. august 1665, »kom den onde Tidende om det Saltkiøb

och store Schatt deraff, saa de 3, Admiral Adler, Peder [!] Trel

lund, en Engellsmand, som haffde forpagtet det och loffuede at