19 / 99
For yderligere at fremme Opfyldningsarbejdet fik Bønderne fra
Amager o g i Københavns Len, desuden Universitetets Bønder, Ordre
til at stille til Arbejde og Æ g t .
Men Iveren efter at bo og b y g g e paa Christianshavn har ikke
væ re t altfor stor til at begynde med. Kongens Utaalmodighed ud
rettede kun lidt ove r fo r den almindelige Trevenhed. Christianshavn
b lev ikke b y g g e t paa een Da g ! I 30’ erne vrimlede det med øde og
uopfyldte Grunde, hvor Vandet gjorde mange Ulykker paa de Ejen-
Afb. 7. Plan over København og Christianshavn fra 17. Aarh.
domme, der allerede var tagne i Brug. Adskillige Grunde fratages
efterladende Ejere som Straf, og Frederik III fortsætter, hvor Faderen
slap. 1657 har han — til sin store Forbavselse — erfaret, »at ad
skillige Byggep ladser skal findes, en Del ganske øde og uopfyldte
og en Del ikkun alene med Plankeværk indhegnet af nogle til anden
Brug, Kronen og Byen aldeles uden Nytte og Gavn«. Men helt ind i
18de Aarh. laa mange Grunde ubebyggede og øde hen.
Underlig nybygg e rag tig og ufærdig har Christianshavn taget sig
ud i Størstedelen af 17de Aarh. (Afb. 7). Vejene var da ogsaa beryg tede
for deres Siethed. Men efterhaanden begyndte den dog at ligne en
virkelig By. 1639 var Christianshavn saa anselig, at Kongen mente
at kunne forsvare at give den Købstads Frihed og Vaaben. 1674 blev