6
Dens Plan er fuldkommen symmetrisk og folder sig ensartet op til
b egge Sider af T o r v e ga d e som Midteraxe. Centrum i Byen dannes
af et T o r v . En Kanal deler Byen paa T væ r s i Christianshavn »oven
Vandet« og »neden Vandet«. Som Planen viser, har Strandgade den
gang sit Navn med Rette. Den laa da lige ud mod »Strømmen«.
Hvor forskellig er ikke denne Byplan fra alle v o r e gamle danske
Købstæders, Helsingsørs maaske ene undtagen. Thi ogsaa den synes
anlagt paa et Herrebud2) og har et vist regelmæssigt Tilsnit, om den
end tager Hensyn til Kystlinien og de naturlige Besejlingsforhold.
Helt anderledes med v o r e ældgamle, s e lvgroede Bye r , uregelrette i
Form, med Gader, der bugter sig efter uskrevne L o v e , aldrig menings
løst, fordi Vejene udefra til Byen lever videre i dem, og fordi de oftest
har et naturligt Maal — den Hovedk irke eller det A x e l-T o r v , der fra
Arilds Tid har væ re t Kærnen i Byen s og Egnens Tilværelse. Disse
gamle n o r d i s k e B y e r har en b evæge lig og frodig B e b y g g e ls e s
plan; i Kraft af den har de alle det maleriskes Muligheder. Thi her
trives Tilfældighedernes Gade- og Pladsbilleder. Det viser Næstved2),
Faaborg, Ribe, o g — maaske mer end nogen anden — en B y som
Kolding.
Christianshavn er den absolutte Modsætning til disse ældre danske
Byer. Den vil straks, fra første Begyndelse, regulere Byens L iv for
Aarhundreder, ja for Tid og Evighed. Den lader alle Gader skære
hinanden under rette Vinkler o g mener utvivlsomt derved at give
alle B eboe r e de korteste Veje og samtidig udnytte Grunden bedst.
S e lvom den ikke paa disse Punkter her helt Ret, og Nutiden igen har
maattet tage Lære af de gamle af Aarhundreders Praksis skabte B y
anlæg, er der dog noget betænksomt i den Maade, hvorpaa Christians-
havns Plan er formet, og den er saa overskuelig og klar, som en
Byplan næsten kan være . Men den er et Kunstprodukt, forøvrig t det
første i sin Art her i Danmark.
I det symmetrisk ordnende og fordelende, der gaar igennem et
Byan læg som Christianshavns, afspejler sig en Tankegang, der stam
mer fra en helt anden Tid og en helt anden Kulturkres: den antikke.
Med Renaissancen var denne Tankegang igen kommen til Æ r e og
Værdighed, og paa dette særlige Omraade 1617 naaet op til Danmark
f r a I t a l i e n , hvor, godt en Snes Aar før, 1593, Byen Palmanova
ved Venedig var bleven anlagt i Form af en fuldt symmetrisk Ottekant,