13 / 99
2
Christianshavn har endelig som Helhed noget v ed sig, der ogsaa
hører nøje med i dens Fysiognom i som Stad, og den Dag i Dag præger
den i Smaat og Stort. Den er en H a v n e b y . Fra Københavnssiden
har man frit Overblik ov e r B yen — i al Fald ov e r store Dele af den.
Herfra har man altid Christianshavns P ladshavne og Væ rfter, dens
T a ge og Taarne og høje Pakhusgavle for Øje. Som alle B ye r, sete
paa lidt Afstand, er ogsaa Christianshavn en løjerlig tilfældig Klump
af Bygn inger, bunkede sammen uden fornuftig Orden og Mening. Men
nærmer man sig B yen ad Knippelsbro eller ad Søvejen , lukker den
sig op, aabner sig i Gader, Kanaler og Smaahavne. Lidt vildsom t
Afb. 2. Christianshavn set mod Brogade og asiatisk Kompagnis Plads med Eigtveds
Pakhus.
maaske, men imødekommende og gæstfrit nok, afslører den sig lidt
efter lidt i den Blanding af det idylliske og patriarkalske, der er en
saa udpræget Side af dens Væsen. Det er ad Søve jen man helst skal
komme til Christianshavn, hvis man vil have et rigtigt Indtryk af
Byen . Da ser og føler man, hvordan Christianshavns Kanaler kun
er Havnens Fortsættelse, i hvor eminent Grad denne B y er et Sk ibs
fartens og Søhandelens Barn, og at saadan maa det altid have væ ret,
ligefra det Ø jeblik Kristian IV lod den første Grund afpæle.
Men Christianshavn har en E jendommelighed til, der i ligesaa
høj Grad gør den til, hvad den er. B yen er — endnu i al Fald — mod
Am ager og Landsiden afsluttet af sin gamle, træ bevoksede, skønne
Vold med de brede G rave foran. Fra denne Side er Christianshavn
den gammeldags F æ s t n i n g s b y . Ser man B yen paa Afstand, ude