15 / 99
4
fra Sundbyerne, samler Volden hele Christianshavn, med Huse, Kirker
og Fabrikker, til et Stadbillede af en Art, som den — og Fredericia —
nu er ene om at repræsentere i Danmark.
Mod Nord gaar Byen o ve r i Orlogsværftet, »det lukkede Land«,
hvor det ikke er hver Mands Sag at komme. Ved Indgangen fra
Prinsessegade stopper Sporvognen , og med den det civile Liv. En
Kanal, en Port og en b evæbne t Matros siger tydeligt nok, at her
hører det egentlige Christianshavn op.
Afb. 5. Parti af Christianshavns Vold med Frelsers Kirke.
Christianshavn er en Erobring fra Havet.
Hvor nu Hus ligger ved Hus skyllede i sin Tid Øresund hen over
lave Sandgrunde.
Da besluttede Kristian IV her at anlægge en By. Den „skulde,
som ogsaa Navnet antyder, væ re en Havneby. Men Hovedhensigten
var dog maaske en anden. Den skulde væ r e en »Befæstning . . . v o r
Skibsflaade, Tøjhus, Slottet og den gamle By , som største Magt
paaliggende er, til Defensión og Forsikring«1). 1617 sluttede Kongen
Kontrakt med en af sine Ingeniører, Johan Semb, om at anlægge
den ny By , og vistnok allerede 1618 begynd te man paa Forarbejderne.
Det har være t besværligt nok. Først lod man afmærke med Pæle,
hvor Gader og Fæstningsværker skulde lægges, saa begyndte O p