58 / 130
træet“ fra 17 30 (S. 19). Her, trods noget Sted, oplever
man den Skønhedsværdi, der kan ligge i korrekt, t a k t
fast Placering af Yinduer og i rimlige og gode Forhold
,1
mellem Vinduer og Murflader. Selv Anbringelsen af
den lille Dør, omhyggeligt passet ind i et Yinduesfag,
er helt vellykket. Dette lille, sobre Borgerhus er paa
sin Vis en Perle! Netheden i københavnske Huse af
denne ligefremme, prunkløse Slags virker altid behage
ligt. Slige Bygninger bliver selvfølgelig alle saa temme
lig ens, hvad enten de er det ene eller andet Slægtleds
Værk og selv tarveligt byggede Baghuse af denne for
enklede Type — som Bagbygningen til
Studiestræde
Nr. 8
— kan virke helt forsonende i K ra ft af gode
Forhold (S. 4 1).
Hvad der er saa fornøjeligt ved adskillige Huse fra
Aarene efter Branden og senere hen, er smaa, pæne
Ting i Form af Indskrifttavler, Skilte eller blot lidt
Skulptursten, der liver op i de saa velopdragne Facader
som Smil over en Anekdote. I Huset, Nr. 4 i Nybrogade
standser v i uvilkaarlig ved Tavlen i Muren og læser
Værtshusholderen Hans Blasens Navn og Husets Aars-
tal (S. 19). Slige Tav ler er selvfølgelig intet n y t; i
Renaissancetiden vilde Fo lk have Inskriptioner paa
deres Huse, ofte af forbavsende Længde, og man havde
elsket Ornamenter i Træ eller hugget i Sten. Selv
paa ganske enkle Borgerhuse fra de følgende Smags
perioder og navnlig op gennem 18 . Aarh ., holder man
af at anbringe ornamenterede Slutsten over Døre eller
Porte, og det hænder ofte, at slige morsomme Paafund
kalder paa vor Opmærksomhed, naar v i vandrer i Byens
gamle Kvarterer. I
St. Kannikestræde Nr. 9
ser man en
Sten med smukt udhugget Cartuscheornament og Aars-
tallet Anno 170 3 (S. 47), en anden yngre
i Sofiegade Nr.7
56