54 / 130
Facade, der, efter den af Krieger anbefalede Maade,over
Kælderpartiet er lodret delt ved Rustikpilastre i et
bredere M idtparti og smalle Sidepartier; M idtpartiet
fortsættes opefter over den svære Hovedgesims i den
obligate K v ist, der dog her kun er maskeret og hvis Ge
sims løber et Stykke ind paa Murfladen. Man kan med
Rette indvende, at Pilastrene er for lange, skønt de
først tager fat over Kælderpartiet, og at det hele Hus
ser noget opløbent ud. Men man kan ikke frakende det
en vis Pyntelighed. Disse korrekt inddelte køben
havnske Huse fra Aarene efter Branden er nok borger
lige, men alligevel af en vis beskeden Fornemhed som
Udløbere af den store, samtidige Barokark itektur, der
i de Tider dyrkedes særlig i Frankrig og Nord-Tysk-
land. Det va r dog ikke altid, man flottede sig med de
mere aristokratiske Rustikpilastre ved Inddelingen af
Husfacaderne. Overmaade almindeligt v a r glatte P i
lastre, som paa Huset
Nørregade 13
(S .45). Ogsaa det er
lidt for langstrakt i sin Dekoration, fordi man atter
her kun har inddraget Kælderpartiet som Underbyg
ning for Pilasterkompositionen. Den lovlig svære, h a lv
runde Fronton, der erstatter den ellers saa alminde
lige K v ist, er her ganske virkningsfuld og faar En til
at tænke paa noget i Retning af Palæer; dette støttes
i nogen Grad af Beliggenheden ud mod Frue Plads,
der giver Overblik og fornem Afstand.
T il Ildebrandshusenes Type hører ogsaa et Kvisthus
som det i
Nyhavn Nr. 65
fra 17 3 7 , ligeledes med lange
gennemløbende Pilastre (S. 75).
Det palæagtige Hus ved Frue Plads har til Nabo
Bispegaarden
— en Bygn ing, der genopførtes efter
Branden 1728 og i sin nuværende Skikkelse, istandsat
af M. Nyrop, saa ganske glider ind i Rækken af de
mange jævne Kvisthuse fra 18 . Aarh. Gaardinteriøret
er et af Byens hyggeligste, og paa dette fredelige Sted,
i grønne Træers Skygge, kan man drømme sig tilbage
52