52 / 130
at København nu i sin Priva tark itek tu r stod paa Højde
med, hvad det mere fremskredne øvrige Europa ansaa
for tidsmæssigt og stilfuldt — ogsaa boligkulturelt, i
K ra ft af k lar Planordning og høje Værelser med rige
ligt L y s gennem store Vinduer. A t ikke alle alminde
lige Borgerhuse straks kunde følge med, end ikke de,
der va r opførte af Grundmur, er rimeligt —- men som
allerede sagt — Retningslinien for Udviklingen inden
for den mere jævne borgerlige A rkitektur va r givet,
ikke mindst af de store Palæer, og den blev ogsaa fulgt.
Ordensbegrebet trænger efterhaanden sejrrigt frem i
de almindelige Borgerhuses indre Ordning som i deres
Facader. Men det er dog først efter den store og hær
gende Brand 1728 , da store Dele af Hovedstaden blev
lagt i Aske og maatte genopføres paany, den gennem
gribende Revolution i almen Bo ligbyggeri synes at
have fundet Sted. Mer eller mindre va r de Huse, der
opførtes efter den frygtelige Katastro fe, præget af det
Nye, og Æ ren herfor kan for en stor Del tilskrives
Johan Cornelius Krieger, der va r saare virksom ved
Københavns Genrejsning efter Branden. Ved sine Møn
stertegninger til Borgerhuse bidrog han stærkt til at
modernisere Byens Fysiognomi.
Det v a r efter Branden 1728 højtideligt paabudt, at
der kun maatte bygges i Grundmur; Bind ingsværks
husenes Tid skulde være uigenkaldelig forbi. Da det
kom til Stykke t, maatte man dog tillade mange B y g
herrer at bygge med Grundmur i Facaden og give dem
Lov til at opføre Resten i Bindingsværk. Endnu staar
en Del af de saakaldte „Ildebrandshuse“ og en af de
bedste Repræsentanter for Arten er
Nr. 36 i Walken-
dorfsgade
(S. 49). Karakteristisk for Ildebrandshusene
og ogsaa for dette, er den glatte, regulært formede
50