„H o te l“ fra første Færd har fulgt hollandsk Barok.
Den gamle Statholders Søn, Grev Ferdinand Anton
Danneskjold-Laurvigen, lod i Aarene omkring 17 20
Palæet rigere smykke indvendig og gav det samtidig
dets nuværende Ydre. Pompøse Sandstensindfatninger
omfatter Vinduerne, i fantasifuldt, hollandsk inspire
ret Billedhuggerarbejde — nederste Stokværks med
konsolbaaren Fronton med Englehoveder og forneden
svære Blomster- og Frugtguirlander, hængende i E le
fantsnabler, øvre Stokværks noget enklere, med en lille
Halvrunding i den vandrette Overligger, hvis K on
soller er smykkede med Løvehoveder. Baade E le fan t
og Løve forekommer i Bygherrens Vaaben som Min
delse om Slægtens kongelige Afstamning. Sam tidig fik
K v isten sin statuekronede Balustrade — et Stykke
skulpturel Dekoration af høj Rang og hvad Statuernes
Holdning angaar helt indtagende.
Palæets Dimensioner er ikke særlig store, men det
virker alligevel ganske storladent. Der er Bredde og
Tyngde i dette Hjørnepalæ, idet Midtskibets Pilastre
ikke er stærke nok til at bryde den overvejende, om
romersk Paladsarkitektur mindende horizontale V irk
ning af stærkt betonede Vinduesrækker, hvor atter
nederste Stokværks Frontoner gør sig saa kra ftigt gæl
dende, at de næsten todeler Facaden. Som Palæet nu
er blevet, repræsenterer det en morsom K rydsn ing
mellem romerske Barokpaladser og hollandsk dekorativ
Stil. Den Mand, der stod for Ombygningen, v a r en
dengang opgaaende Stjerne indenfor Datidens Kreds
af Arkitekter — den senere Overlandsbygmester Johan
Cornelius Krieger, mulig en Hollænder — en af de
mange Bygmestre med fremmedklingende Navne i hine
saa internationale Tider.
Sammen med andre, dels forsvundne, dels senere
ombyggede Palæer fra 17de Aarh.s senere T iaar, godt
gjorde de tre her gengivne fornemme Palæer til Fulde,
48