48 / 130
forfinede korinthiske Stil i Hovedfacaden og paa den
anden Side det faste og enkle i Vaabengavlen, hvis
svære Guirlander og Overflødighedshorn kaskadeagtigt
vælter ned mod Attikaens K an t, er et af de tidligste
Spor i ¡København af den kommende Klassicisme, her
endnu i Stilens begyndende, forsigtige Form. Den Fo r
vandling, det gamle Jue lske Palæ har gennemgaaet,
er mærkelig. En lidt nøgtern og tør Facade i hollandsk
Barok har Jard in , en ny Tids Mand, omskabt til et
forfinet, af klassisk Aand paavirket Dekorationsstykke.
Modsætningen mellem Hoved- og Bredgadefacaden er
overmaade lærerig — henved 100 Aars Smagsudvikling
giver sig her tydelig til kende (S. 67).
Hjørnebygninger gør sig altid k ra ftigt gældende. De
kan ses i Forkortninger, de har Fylde og Dybde paa
ganske anden Maade end Huse indbyggede i Gade
linien. Gyldenløves og Niels Jue ls Palæer er saadanne
Hjørnebygninger, endda særlig frit beliggende, ud mod
aaben Plads. Men selv i en Gade skal en H jørnebyg
ning mod Sidegade nok vide at hævde sig — og da
navnlig, naar den gør sig bemærket ved Egenartethed
i Arkitektur. Hvem kan færdes i Bredgade uden at
standse ved
det Moltkeske Palæ
, atter en af de store
Herskabsbygninger fra 17 . Aarhundredes senere Del
(S. 89).
Dette trefløjede Palæ blev bygget i Aarene omkring
1700 af Charlottenborgs Bygherre, Ulrik Frederik G y l
denløve, da han havde solgt sit store Palæ paa Kongens
N ytorv og trukket sig tilbage fra Verden for at leve
som Privatmand . A t han har benyttet den dengang
allestedsnærværende E rnst Brandenburger som A rk i
tekt er nok muligt.
Da Palæet stod færdigt, v a r det enklere i Indre og
Yd re end nu. Det var i to Stokværk. Hovedfacaden
mod Bredgade, med den allerede fra første Færd pila-
sterdelte Midtrisalit, oplyser os om, at ogsaa dette
46