aksen, betonet i Port og Midtarkade mod H aven ;
det er tillige komponeret efter Tværaksen, betonet i
Gennemkørsler gennem Sidefløjene. I sin Anlægsplan er
Palæet et rent Skoleeksempel paa Barokkens Kompo
sitionsskema og har tillige i det væsentligste været det
i Etageplanerne, særlig da i Hovedfløjens, o g— sidst,
men ikke mindst — har det været et Mønster paa B a
rokkens Arbejdsmaade i Kompositionen af Facaderne.
Anvendelsen af lave afvalmede Tage er noget N yt, og
de vigende Taglinier giver det hele Værk ydre S lu tte t
hed og faste Omrids, samtidig med at Bygningens F a
cader gør sig relativt stærkt gældende. Selve den de
korative Manér, der her er anvendt, er Barokkens — i
hollandsk Dragt. Hollandsk Arkitekturfølelse va r stadig
stærkt raadende herhjemme og at Hollænderen E v e rt
Jan sen , der va r kny tte t til Opførelsen af Palæet, ogsaa
har leveret Tegningerne er rimeligt at antage (S. 6 1— 65).
Hovedfacaden mod Torvet har Arkitekten villet gøre
særlig virkningsfuld. Myndigt springer Pavillonerne
frem og slutter afgørende og bestemt Facaden af til S i
derne, samtidig med at de indrammer Facadem idten,
der er behandlet som en Opgave for sig, hvor alt er
samlet indefter mod Symmetriaksen, efter Barokkens
Love. Ikke blot er Portgennemkørselen i Facadens
Midte monumentalt fremhævet ved sin Opmuring i
Granit og Sandsten. Den er yderligere komponeret sam
men med A ltan og Pragtdør — et ualmindelig smukt
dekorativt Motiv. Og endelig er det brede Portfag, til
lige med de tilstødende almindelige Yinduesfag, trukne
frem fra Facaden som en pilasterdelt M idtrisalit, for
oven afsluttet af en Balustrade. For at Pilastrene ikke
skal komme til at virke for opløbne, er Midtrisalitten
bleven todelt ved et Gesimsbaand over første S tok
værks Yinduer — den eneste horizontale Betoning for
uden Sokkel og Gesims. Pilastrene har Kompositkapi-
tæler med Ørne og i R isa litpartiet er Vinduerne i Ho-
42