40 / 130
fra Bygmesterens Side, men helt symmetrisk og korrekt
er Facaden ingenlunde bleven. Her ses en K v is t af ny
Form , ligevægtigt opdelt i et ulige Antal Fag. Denne
K v is ttyp e er vistnok af nederlandsk Oprindelse — i al
Fald lejlighedsvis kaldet „den hollandske K v is t “ — og
skulde snart dukke frem overalt, som et selvfølgeligt
Tilbehør til det københavnske Borgerhus (S. 97, 125 ).
Byggedes der end ofte helt i Grundmur, va r der dog
mangfoldige Borgerhuse, der — som Reimer Wildes —
kun havde Grundmur til Gaden, medens Side- og B a g
bygninger kun va r i Bindingsværk. Saadanne Bind ings
værkslænger fra disse og følgende Tider, helt op i 18 .
Aarhundrede, præger endnu mangt et københavnsk
Gaardinteriør. Fortroligt læner Bindingsværkslænger sig
til stærke, grundmurede Naboer, som i
Nybrogade 6
(S. 2 1), hvor der endnu i Tømmerkonstruktionen er en
Mindelse om de fornøjelige knægtbyggede Facader, der
forøvrigt blev opgivne af Tømrermestrene i Midten af 17 .
Aarhundrede — eller i Mikkel Wibes Gaard, hvor de
store, gammeldags smaarudede og tætsiddende Vinduer
i den Bindingsværks Overbygning gør denne let og le
vende og det hele Interiør saa intimt (S. 107). E t andet
københavnsk Gaardinteriør, saagodt som helt præget af
Bindingsværket, er Amaliegade Nr. 2 1 — det ene over-
maade høje Hus med de fra Bindingsværkets senere
Tider saa ejendommelige glatte Facader, hvis Tømmer
skelet, spinkelt og næsten faretruende, skyder sig op i
Stokværk over Stokværk (S. 85). Endnu i 17 . Aarh.
v a r de grundmurede Huse i Mindretal imellem Huse
helt opførte i Bindingsværk og ofte stammende fra ældre
Tider, og helt op i 18 . Aarhundrede vedblev man at
bygge i B ind ingsvæ rk ; men nu er kun ganske enkelte
Gadehuse af denne Konstruktion tilbage.
38