36 / 130
Bygn ings Arkitektur — det primære — er selve A r
kitekturen i Bygningen. Men i K ra ft af Dekoration og
Ornamentik udtrykkes ganske v ist de uendelig mange
Nuancer, som Bygninger, der i og for sig er skabt ud fra
samme arkitektoniske Grundopfattelse, kan bære til Skue
og som gør den enkelte Bygn ing til et Individ indenfor
Massen. Det er ogsaa klart, at den Maade, hvorpaa et
Hus er smykket — og her tales særlig om det Yd re -—
fanger Øjet stærkt. Navnlig naar Udsmykningen er
særlig rig, bliver det let den, v i fortrinsvis hæfter os
ved. Det er derfor ogsaa let forklarligt, at Ind trykket
af et Hus’s dekorative Fremtræden for mange Menne
sker bliver det alene bestemmende og der skal baade
Viden og Opdragelse til at se bagved den tilfældige
ydre Fremtræden og se det, der er Kærnen i Huset
som saadant — det, der alleregentligst er Husets A r
kitektur !
E r det da nu engang saadan, at saagodtsom alt, hvad
der er bygget i København — ogsaa almindelige B o r
gerhuse — helt fra Barokkens første Tilsynekomst paa
vore Gader og Torve, over Rococo og Klassicisme og
lige til Empirens sidste Udløbere, i Virkeligheden er
bievne til ud fra eet og samme Grundsynspunkt for
arkitektonisk V irke: Ordensbegrebet — kommer selv
sagt Forskellighederne fra Hus til Hus, fra Slægtled
til Slægtled og fra Smagsretning til Smagsretning til
at ligge i det dekorativt-ornamentale. Men Konsekven
sen af denne Betragtning bliver da, at saavel Barok
som Rococo, Klassicisme og Empire kun betegner
ydre stilistiske Forskelligheder i Maaden, hvorpaa man
smykker Bygninger, der ellers
alle
, fra Kælder til K v is t,
er prægede af samme arkitektoniske Synsmaade og
alle
i deres Kærner formede ud fra K rav e t om „ S ym
metri og Regu laritet“ — selvom dette sidste ikke altid
har kunnet gennemføres helt i mangt et almindeligt
Borgerhus.
34