42 / 130
Skønt Bindingsværksbygninger saa let som noget
kunde føje sig efter Barokkens Ordensbegreb, følger de
dog ofte deres egne Luner og det synes overhovedet at
have varet længe, før de fik lært helt at underordne
sig den italienske Disciplin.
A t denne til Gengæld lettest lod sig gennemføre i
store statelige Bygninger, siger sig selv, og København
har en Række saadanne Bygninger fra Slutningen af
17 . Aarhundrede — Palæer eller „Hote ller“ kaldte Sam
tiden dem — der gennemførte Barokkens Idealer i det
Indre som i det Yd re og hvoraf enkelte har europæisk
Rang. Det er Bygningsværker, der nok skal gøre sig
gældende og altid, hvor de ligger, paa Gade eller Torv,
drage Opmærksomheden til sig.
Det gælder ikke mindst det ældste af dem, det nu
værende
Charlottenborg,
der blev opført i 16 70 ’ erne af
Kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, Norges navn
kundige Statholder, en af sin Tids mest fremragende
Begavelser. Palæet blev planlagt, da hans Halvbroder,
Christian V., va r i Færd med at regulere det nye K on
gens Torv i Forbindelse med Udgravningen af Nyhavns
Kanal. Kongen ønskede en statelig Bebyggelse som
Ramme om det nye Torv, der senere midtsamledes i
Kongens Rytterstatue .
Gyldenløves store Palæ blev et firfløjet Anlæg, med
prægtigt Haveanlæg bagved, helt ned til Havnen.
Hovedfløjen mod Torvet fik to fremspringende Side
pavilloner; midt imellem dem va r Gennemkørselen, og
Fløjen ligeoverfor fik i sin Midterpavillon forneden
en trefags Gennembrydning, et Parti, der minder
stærkt om Italien ; gennem Arkadeaabningerne kom
man straks ud i det stilfulde, franske Haveanlæg.
Palæet er fuldkommen symmetrisk efter Længde-
40