46 / 130
vedstokværket behandlede som Pragtvinduer. Det ene
med det andet giver hele M idtpartiet en fyld ig B e to
ning. Det stærke Relief i denne Facade giver den, især
i Solskin, K ra ft og Udtryk . Man føler, at den lever!
Der er Fan fare i den og man fornemmer, hvorledes den
k ra ftigt anslaaede Tone i Facadens Midte, næsten uhør
lig i Sidepartierne, igen bryder frem med Vælde i Pav il-
lionerne og her klinger fuldttonende ud. Fan tastisk
virkningsfuldt har det været, naar ved Nattetid Fak ler
brændte i de smedede Fakkelholdere (S. 6 1). Alene i
Hovedfacaden va r der noget, der harmonerede natur
ligt med Hans høje Excellence Gyldenløve — en Grand
Seigneur af europæisk Form at!
Skraas overfor, paa den anden Side af Torvet, paa
H jørnet mod Bredgade, ligger det graa
ThottskePalæ
, nu
trefløjet, med Hovedfløjen ud mod Torvet. Det v a r fra
først af opført af Søhelten Niels Ju e l i 1680 ’ erne som
en Vinkelbygning mod Torv og Gade, og ogsaa det i
den hollandske Baroks Manér, med Pilastre henover
Facaderne og lave, afvalmede Tage. A tter her v a r Po rt
gennemkørselen lagt i Midten. A f Niels Jue ls Palæ er
dog kun Bredgadepartiet tilbage i sin oprindelige Sk ik
kelse, og som Thotts Palæ nu staar, er det et Resu ltat
af Om- og Tilbygninger. Christian Gyldenløve, Chri
stian V ’s Søn, tilbyggede den anden Sidefløj og S ta ts
minister Otto Thott lod c. 1760 Franskmanden Ja rd in
ombygge Palæet saavel indvendig som udvendig. Om
bygningen ændrede Hovedfacaden overordentligt. Den
strænge toscanske Pilasterorden forsvandt og den fest
ligere, livsglade korinthiske kom i Stedet, medens
lette Guirlander anbragtes under Førstesals Vinduer.
Den altanprydede K v is t blev taget ned og en lav Tre-
kantfronton med Relief sat op over Midtrisalitten,
kronet af en Opstilling med det Thottske Vaabenskjold,
der løfter sig gavlagtig over en A ttik af samme Højde
som den ny Tagbalustrade med Vaser og Figurer. Den
44